EricHvem tør køre mere end 3.000 kilometer på scooter gennem Østafrika? Besøger du bjerggorillaer? Scooter safari (findes dette ord?) i fem nationalparker? At beundre blandt andet løver, bøfler, flodheste og elefanter tæt på. Mit navn er Eric, og jeg kan godt lide at rejse rundt på en scooter. Læs del 1 af den unikke rapport om et fantastisk scootereventyr her Uganda, Rwanda en Kenia. I den første del af denne rejse køber jeg en scooter i Uganda og rejser fra Kampala til Bugala Island, omkring 180 km).
Læs også:
Østafrika på scooter | Del 1 | Fra Kampala til Kigali (180 km)
Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)
Østafrika på scooter | Del 3 | Lake Mburo National Park – Kabale (230 km)
Østafrika på scooter | Del 4 | Kabale – Ruhija – Gorilla trekking (50 km)
Østafrika på scooter | Del 5 | Bwindi – Kabale – Kigali (160 km)
Østafrika på scooter | Del 6 | Kigali folkedrabsmindesmærke – Kabale
Østafrika på scooter | Del 7 | Kabale – Queen Elizabeth National Park (175 km)
Østafrika på scooter | Del 8 | Queen Elizabeth NP – Fort Portal (120 km)
Østafrika på scooter | Del 9 | Fort Portal – Muhorro (100 km)
Indholdsfortegnelse
Kort forklaring af rejseplanen
Jeg starter i Kampala, Uganda og kør til Kabale i sydvest via øen Bugala og Lake Mburo National Park. Fra Kabale besøger jeg bjerggorillaerne, og mit dæk går i stykker. Nye dæk er til salg i Kigali, Rwanda. Derfra kører jeg tilbage til Uganda og besøger tre nationalparker.
Efter en udfordrende tur gennem Karamojongens land (nær Kidepo) med masser af grusveje når jeg Spipi Falls. Et døgn senere krydser jeg grænsen til Kenya. Via Kakamega og Kericho min rejse ender for tidligt i Narok, Kenia. Heldigvis er en lastbilchauffør så venlig at tage min scooter og mig mod et mindre gebyr. Med noget kunst og flyvende arbejde når jeg lufthavnen i Nairobi i tide til flyveturen til Amsterdam. Jeg efterlader scooteren hos chaufføren. Jeg henter den igen om et par måneder!
Køb af en brugt scooter i Kampala, Uganda
I starten gik det ikke gnidningsfrit med køb af en scooter. I Kenya ser man næsten ikke scootere længere. Billige motorcykler af Indien har skubbet scooteren fra gaderne. Efter to dages eftersøgning i Nairobi beslutter jeg mig for at følge en ugandiers råd. Ifølge ham er der kun én by i Østafrika, der stadig sælger scootere i overflod, nemlig: Kampala.
På vej til Kampala oplever jeg for femtende gang, hvorfor jeg egentlig foretrækker at rejse på scooter gennem Østafrika. Matatu'erne (minibusserne) er pakket, tager aldrig af sted til tiden og stopper overalt og ingen steder for at lukke flere passagerer ind. Efter ankomsten til Kampala passerer jeg med glans næste dag. I en forstad ligger snesevis af butikker, der udstiller hundredvis af brugte scootere, knallerter og motorcykler udenfor.
For knap 300 euro køber jeg en sjov 50cc scooter med hjelm og ansvarsforsikring (som er knyttet til køretøjet i Uganda). Desværre vil jeg undervejs opleve, at 50cc virkelig er for lidt. Det giver dog en meget fornøjelig læsning.
Scooterturen fra Kampala til Kigali
Den første del starter rigtigt. Efter et besøg i Ssese-øgruppen laver jeg min første scooter-safari i Lake Mburo National Park. Med en masse held lykkes det mig at få en tilladelse til en gorilla trekking. Så rammer katastrofen: et fladt dæk. For at få nye dæk rejser jeg til Rwandas hovedstad: Kigali. Fordi det er et stort eventyr, som der er meget at fortælle om, vil jeg dele historierne op i forskellige stadier. Den første del er køreturen fra Kampala til Bugala Island, omkring 180 kilometer.
Kampala-Bugala Island (180 km)
Det er min første dag på scooteren, og vejret er godt. Butikken, hvor min scooter står klar, ligger i en forstad til Kampala. Så jeg skal ikke køre gennem det kaotiske centrum. Jeg holder min rygsæk med alle tingene mellem mine ben. I min fritid kører jeg ud af Kampala på en fejlfri asfaltvej.
Klokken kvart over et når jeg min første milepæl. Jeg er lige ved ækvator. Efter mere end to timer på scooteren er det tid til at hvile. Der tages selvfølgelig de nødvendige billeder.
På GPS'en finder jeg ud af resten af min tur. Beslutningen om at tage en indlandsvej ved Kadugalu betyder, at jeg er nødt til at fortsætte ad en grusvej. Jeg synes faktisk, det er meget behageligt at køre. Pludselig befinder jeg mig i et smukt ingenmandsland. Der er mange herreløse æsler og lejlighedsvis forbipasserende på cykel.
Indlandsvejen er 30 km lang og ikke så slem. Sandet er hårdt, men det bør ikke regne. Så bliver vejen til en utrolig rutsjebane.
Alt går godt i dag, for jeg kommer præcis til tiden til færgen til Bugala Island. Klokken er lige før klokken fire, og færgen sejler klokken fire. Kaptajnen kan ikke holde latteren tilbage, når han ser mig på den latterlige scooter.
'Mzungu (hvid person på swahili), hvor fanden kommer du fra?' "Fra Kampala," svarer jeg. 'Du laver sjov med mig. På sådan noget. Du er meget joggende.'
Ankomst til Bugala Island
Færgen fra Bukakata tager mere end en halv time til Bugala Island. Båden lægger til i landsbyen Luku, en bygd på nordvestkysten. Luku tilbyder ikke meget. Det er ikke mere end en klynge hytter. Inden da har en kvinde travlt med at fylde sine jerrydåser fra en vandpumpe.
I min fritid kører jeg fra Luku til Kalangala. Afstanden er 30 kilometer og vejen er igen uasfalteret. Det røde sand er fast, man glider absolut ikke i det, men når det regner ændres det selvfølgelig.
Næste morgen bliver jeg vækket på en meget munter måde af hundredvis af farverige fugle. De synger overalt og ingen steder. Det er overskyet og ikke for varmt. Ideelt vejr til at opdage lidt mere af øen.
Ankole koen
Mod syd må jeg jævnligt bremse for en flok køer, der krydser vejen. Normalt synes jeg ikke, at køer er helt specielle, men i Uganda er det klart anderledes. Uganda er fødestedet for Ankole-koen. Disse køer har horn, som du siger til dig. De kan være halvanden lange. Det skal du ikke få et kick ud af. Der er også en del aber og fugle på og omkring vejen.
I landskabet afveksler græsklædte sletter og palmeolieplantager. Palmeolieforretningen i Bugala er, ligesom i mange lande andre steder i verden, en yderst kontroversiel affære. Ikke alle er lige glade for det. Mange landmænd har mistet deres græsningsarealer de seneste år.
Mit besøg i Bugala er næsten slut. Om eftermiddagen tager jeg et par billeder mere nær stranden. Et par ugandiere svømmer i Victoriasøen. Alligevel bemærker jeg, at de fleste foretrækker deres hotelpool frem for en dukkert i søen. Frygten for Bilharzia er stadig stor. Bilharzia plejede at være almindelig her. Ifølge svømmerne i søen er den frygt forældet.
Læs også:
Østafrika på scooter | Del 1 | Fra Kampala til Kigali (180 km)
Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)
Østafrika på scooter | Del 3 | Lake Mburo National Park – Kabale (230 km)
Østafrika på scooter | Del 4 | Kabale – Ruhija – Gorilla trekking (50 km)
Østafrika på scooter | Del 5 | Bwindi – Kabale – Kigali (160 km)
Østafrika på scooter | Del 6 | Kigali folkedrabsmindesmærke – Kabale
Østafrika på scooter | Del 7 | Kabale – Queen Elizabeth National Park (175 km)
Østafrika på scooter | Del 8 | Queen Elizabeth NP – Fort Portal (120 km)
Østafrika på scooter | Del 9 | Fort Portal – Muhorro (100 km)
Jeg vil følge dette. Se allerede en række af mig kendte steder er også nævnt. Ækvator, ja jeg har også været til det punkt
Har kun rejst med guider. Gå meget dårligt, men der er gjort alt for at komme til så mange steder som muligt, som jeg havde nævnt før. Ug og Kenya 2 gange været i Kigali, kun set lufthavnen, mellemlanding til Entebbe. Tanzania 5 gange. Fik venner i alle 3 lande og var endda på barselsbesøg to gange