Vi (Cor og Grietje van NoFear Travel), rejse med vores Toyota Hilux 4×4 camper dør Afrika. Det afrikanske kontinent er Mekka for 'over land' med mange udfordrende ruter og smukke destinationer. Det første afrikanske land vi besøgte under vores rejse til Sydafrika er til stede Marokko, efterfulgt af Mauretanien en senegal. Fra Guinea en Sierra Leone vi rejser til liberia. Du kan læse alt om det i denne artikel.
Du kan naturligvis også begynde at se videoen igen.
Om Liberia, et par fakta
Liberia er næsten 3 gange større end Holland og består hovedsageligt af tropisk regnskov. Det hovedstaden Monrovia (Beliggenhed her) ligger ved kysten og har omkring 1 million indbyggere. Omkring 5 millioner på landsplan. Og desværre ligger Liberia også højt på verdensranglisten over de fattigste lande.
Den store forskel med de lande, vi hidtil har passeret, er religionen. Her er langt størstedelen (86%) af befolkningen kristne. Du ser kirker dukke op overalt i forskellige afskygninger. De mennesker, vi talte med, er ret strenge i doktrinen. På taxavogne, tuktuks etc. ser man mange kristne ordsprog.
Tidligere er Liberia blevet det nye frie land for tidligere slaver, der kom tilbage fra Amerika. Du ser derfor mange ligheder og afledninger fra USA. De kalder deres penge for liberiske dollars, men du kan også betale med amerikanske dollars overalt. Flaget minder meget om det amerikanske, og de taler det (liberiansk) engelsk som sprog. Det skal du spidse ekstra ører for.
Landet har lidt under to borgerkrige de seneste år, der har ødelagt meget, men nu lever befolkningen i fred. Ligesom i Sierra Leone har ebola også her sat store spor.
Grænseovergang Sierra Leone – Liberia
Fra Sierra Leone vi tager den sydligste grænseovergang til liberia. I tolden er alt meget venligt, og vi kan straks veksle liberiske dollars og købe et SIM-kort.
Vejen mod Monrovia er perfekt asfalteret, men vi tager hurtigt et højresving, som fører os til kysten. Ved landsbyen Robertsport slår vi os ned under mandeltræerne. Det er en restaurant/surfklub med nogle lejligheder og et par pladser til campister. Vi er omkring 20 meter fra vandlinjen og har en fantastisk udsigt. Der er dejligt stille og vi lover os selv at slappe af her et par dage.
Privatliv
I lande som Liberia har de et andet syn på privatlivets fred. Mens vi stadig er i seng ved 7-tiden om morgenen, og vi ikke viser tegn på liv, kommer folk stive forbi camperen med et venligt “godmorgen” eller “dejlig bil”.
Lidt senere, da døren til autocamperen står lidt åben, og Grietje er ved at tage tøj på, følger to personer uforskammet hendes handlinger i minutter.
Lidt senere bliver der lavet bål 20 meter væk for at brænde noget skrammel af, nok uden at være klar over, at vi skal spise vores yoghurtmorgenmad i den tykke sorte røg.
Men alligevel får vores plads under mandeltræerne med udsigt over Atlanterhavet 5 stjerner efter vores egne standarder.
Hotel Duke
Når vi besøger Monrovia – der som by på mange måder minder om andre vestafrikanske storbyer – overnatter vi et helt særligt sted. Nemlig på grunden af et forladt hotel. Hotel Ducor (placering her) ligger på toppen af en bakke og har en betagende udsigt over byen. I den sidste borgerkrig blev det brugt som beskyttelsesrum for flygtninge.
Herefter forfaldt den og var faktisk helt strippet. Alligevel er det tydeligt at se, at det plejede at være ekstremt luksuriøst for tiden. En swimmingpool med vippebræt, marmortrappen, kasinoet og den fantastiske udsigt sørgede for, at kun folk med penge havde råd til en overnatning. Det hele ejes nu af staten og der er planer om ombygning/renovering. Grunden er fuldt bevogtet, og vagterne giver dig gerne en rundvisning, så vi også fik en smuk udsigt over Monrovia.
Du ved det: I 80'erne fejrede Michel Jackson en fødselsdag her og optrådte på hotellet. Sangen "Liberian girl" på albummet "Bad" opstod her.
Nimba naturreservat
Vi fortsætter vores vej mod det nordlige Liberia. Vejen mod 'Mont Nimba' er overraskende asfalteret. "Det er kineserne, der har gjort dette job," får vi at vide fra alle sider. "Det plejede at tage dig tre dage at nå Monrovia, nu tager det tre timer," siger en lokal.
Ved indgangen til Nimba Nature Reserve (placering her) skal vi betale entré. I reservatet ligger et mineområde, der blev forladt under krigen. Der blev udvundet tonsvis af jernmalm her indtil 1993. I det dybe centrum af den gamle mine har jord og regnvand skabt en smuk klar sø, kaldet "Blå Sø". Men på grund af vegetationens blænding er den primært grøn. Vidunderligt rent, klart vand, som vi kan svømme i.
Vi finder et fænomenalt sted på kanten af søen og nyder bademuligheden og roen. Vi er alene, og vi ved nu, at det er ret unikt i Afrika.
Vi prøver at forestille os, hvordan tingene plejede at fungere her. Vi bliver hjulpet af ranger, der tager os med op næste dag til toppen, Mont Nimba, som rejser sig højt over vandoverfladen.
Efter en til dels stejl stigning ser vi stadig camperen som en lille prik på bredden af søen.
Vores konklusion:
I Liberia skulle vi vænne os til at have med mennesker at gøre. En betydelig del af befolkningen er tilbageholdende. De hilser dig ikke umiddelbart med et smil, andre vil gerne sælge noget, men de er ikke nøjeregnende.
Den gennemsnitlige unge befolkning er ret optaget af sig selv. Hårstil, udseende og tøj er vigtige for dem. Tilsyneladende er der tid og penge til at være opmærksom på dette.
Vi fandt den enorme støj, der produceres, slående. Høj musik, megafoner ved markedsboderne og de mange horn gør nogle gange ondt i ørerne. Hvis der også er en generator, der brøler, fordi der ikke er strøm, vil du høre det helt.
Liberia er et dyrt land, selv efter europæiske standarder. Vi leder ofte efter et vestligt orienteret supermarked i en hovedstad, hvor vi kan finde produkter, der ikke kan findes på lokale markeder. Importerede produkter som ost, yoghurt, mysli og kød er ekstremt dyre. Vi er glade for at have opdaget Liberia og nogle af dets ejendommeligheder. Men - selvfølgelig afhængig af dine egne behov - vil vi ikke direkte anbefale landet til en almindelig turist. Måske ryster landet stadig efter borgerkrigenes grusomheder.
