Madagaskar på scooter | Del 6 | Belo-sur-Tsiribihina

Hvem får det i hovedet at købe en brugt scooter i hovedstaden Madagaskar at købe? At rejse mere end 4.000 km over denne enorme ø? Ingen før mig havde nogensinde fundet på denne idé. Jeg gjorde det lige og opdagede det rigtige Madagaskar. Rejs med mig til den røde ø og lær baobaberne, lemurerne, kamæleonerne, snehvide strande og frem for alt det gæstfrie madagaskiske: TONGA SOA at kende. Jeg deler dette fra min scootertur gennem Madagaskar. Jeg besøger Kirindy Village, omkring 60 kilometer fra Belo-sur-Tsiribihina.

Læs også:

Indholdsfortegnelse

'Færgen' til Port Bac Tsimafana

For to dage siden blev min scooter båret i buldermørke i en motoriseret pirog. Nu er det dagslys, og jeg ser, hvor genialt malagaserne har arrangeret vandtransport. Tre aflange træpaller på cirka tyve meter er placeret på seks motorpirager. Forsigtigt kører jeg min scooter hen over de første to paller og parkerer den ved siden af tre terrængående køretøjer.

Efter cirka ti minutter når færgen den anden side i Port Bac Tsimafana. Der er snesevis af portører travlt med risposer. Hundredvis af risposer venter allerede på kajen på en plads i en af lastbilerne.

Jeg kører min scooter i land og langs risposerne mod en sandet sti. Jeg kommer forbi et par hytter og lagerskure. Et stort skilt langs grusvejen ønsker mig så farvel, god dag og god rejse.

Jordvejen kaldet Route National 8

I mellemtiden har jeg allerede oplevet noget i forhold til veje på Madagaskar, men den grusvej jeg kører på nu slår alle rekorder. Nogle steder er der slet ingen vej. Der følger jeg de dybe spor efter lastbilerne i det løse sand. Alligevel er denne sandede sti officielt opført på kortet over Madagaskar som Route National 8 eller RN8 for kort. RN8 starter på det kort i Bac Port Tsimafana og slutter 75 km senere ved T-krydset med RN35 mod Morondava.

KLIK HER FOR VEJKORTET AF GOOGLE MAPS

Jeg er nødt til at trække mig ud for at styre min scooter gennem det løse sand. At køre for blødt er ikke en mulighed, for så er jeg sikker på, at jeg bliver kørt på munden. Et hurtigt tempo på omkring 30 til 40 km i timen er en nødvendighed. Hvordan kan du overhovedet køre her, når det regner? Et terrængående køretøj er i hvert fald ikke en unødvendig luksus her.

En meget smal del af RN8 mod Kirindy Village

Efter cirka tyve kilometer er det tid til en pause i landsbyen Beroboka. For at være sikker tjekker jeg indholdet af benzintanken. Til min rædsel er tanken allerede næsten tom. Hvordan er det muligt? I morges fik jeg fyldt tanken i Belo-sur-Tsiribihina. Benzinen er således igen betydeligt fortyndet med vand. Der er ingen anden måde.

I Beroboka er min tank fyldt med 'rigtig benzin' fra halvanden liter flasker Eau Vive. Bare for en sikkerheds skyld spørger jeg, om det er rigtig benzin og ikke vand. "Se den grønne farve," siger sælgeren og sætter en tragt ned i tanken. Så hælder han forsigtigt benzinen i den. »På Madagaskar smider vi ikke noget ud. Jeg fylder altid de tomme vandflasker med Eau Vive med benzin.' Jeg køber en ekstra flaske for en sikkerheds skyld.

Vær den første gæst i det splinternye hotel Relais du Kirindy

Omkring klokken fem ankommer jeg til receptionen på et helt nyt hotel, der støder op til Kirindy Village. 'Faktisk har vi ikke åbnet officielt endnu. Byggeriet er i fuld gang, men et par lokaler er allerede færdige. Så hvis du vil sove her, kan du det«.

Jeg får en omfattende rundvisning af lederen. Han er meget tilfreds med styrken. 'Vi er et vidunderligt sted. Med alle de smukke baobabs og den nærliggende Kirindy-skov. Tusindvis af turister stopper her alligevel for at se den hellige baobab og tage på safari i parken.'

Omkring halv seks går jeg en tur gennem den tilstødende landsby: Kirindy Village. Pludselig befinder jeg mig igen i Madagaskars tidløse landskab. Denne gang med et magisk præg. Kirindy Village er omgivet af majestætiske baobabs. Af de gamle kæmper, som du ikke finder andre steder i verden.

Zebus slukker deres tørst ved vandhullet, mens en landsbyboer fylder jerrydåser med vand og sætter dem på en vogn. Et tidløst billede, der nu bliver forstyrret af moderne tid i form af et luksushotel med swimmingpool.

Kirindy-skoven: fossaens område

Det nye hotel blev naturligvis bygget på dette sted af en grund. Kirindy Village er et regelmæssigt stop for mange turister, der rejser fra Morondava via Allee des Baobabs til Tsingy. Tager de ikke en kanotur til Miandrivazo, kommer de endda her to gange.

Derudover ligger knap ti kilometer væk den eneste nationalpark, hvor du har gode chancer for at se Madagaskars eneste rovdyr i kødet: fossaen.

Lederen af Relais du Kirindy rapporterer til mig. “Eric, jeg har bestilt dig en plads på natsafari i Kirindy-skoven. Du skal gå nu, ellers kommer du for sent. Og jeg er væk. De første jeeps med turister på vej til Réserve Forestière de Kirindy passerer mig. Ligesom mig planlægger de at beundre Cryptoproctra Felix eller fossaen i dets naturlige miljø.

Fossa på vej til Kirindy-lejrens skraldespande

Jeg kan ikke lide det. Alt sandet på vejen er blevet for meget for min scooter igen. Scooteren stopper brat to kilometer før indsejlingen til Kirindy-skoven. Der er ikke andet for det end at presse ham gennem det løse sand. Desværre eller heldigvis betyder det, at jeg ikke går glip af natsafarien.

Fossa på skraldespandene i Kirindy-lejren

Kirindys manager bringer den dårlige nyhed, da hun ser mig snuble mod mig, helt svedig. »Safaribilerne er allerede på vej. De kunne ikke vente på dig.' Heldigvis er hun villig til at hjælpe mig med reparationen af scooteren. 'Jeg ringer til mit personale. De ved, hvordan man får scooteren op at køre igen«.

I mellemtiden er jeg heldig. To fossaer melder sig til lejrens skraldespande. Da turisterne kommer tilbage fra deres safari en time senere, er de skuffede. "Ikke en fossa i sigte," siger en skuffet amerikaner. Jeg viser hende billederne af fossaerne, som jeg så. "Bare jeg var blevet her," sukker hun.

Scooterreparation i Kirindy National Forest

Klokken ni har en mekaniker identificeret problemet. "Der var alt for meget vand i din gas. Jeg tømte hele tanken og puttede en liter rigtig gas i den.' Han viser den fjernede vandbenzin. "Se, hvor meget vand der er i den. Det er underligt, at din scooter har holdt så længe.'

Klokken er nu halv ti, og manageren er tydeligvis bekymret: 'Eric, bliv bare her. Det er alt for farligt at køre tilbage til dit hotel nu. Vi har plads i vores lejr, og du skal ikke betale for det.' Jeg takker hende venligt for det generøse tilbud og forkæler alle med en drink. 'På dit helbred!'