Madagaskar på scooter | Del 8 | Morondava

Hvem får det i hovedet at købe en brugt scooter i hovedstaden Madagaskar at købe? At rejse mere end 4.000 km over denne enorme ø? Ingen før mig havde nogensinde fundet på denne idé. Jeg gjorde det lige og opdagede det rigtige Madagaskar. Rejs med mig til den røde ø og lær baobaberne, lemurerne, kamæleonerne, snehvide strande og frem for alt det gæstfrie madagaskiske: TONGA SOA at kende. I denne del rejser jeg fra Morondava til Malaimbandy med lidt uheld på vejen. Og oven i det hele kan jeg overnatte i fængsel...

Læs også:

Indholdsfortegnelse

Rengøring af min scooter i Bemanonga

Frisk og frugtig sagde jeg farvel til Kimony Resort-personalet klokken halv ni. Femten minutter senere er det allerede bingo, for efter alle de dage sputter min scooter gennem sandet på den berømte Baobablan. I Bemanonga melder jeg mig til en rengøring. Desværre er der ikke noget værksted med højtryksrenser og jeg er nødt til at stole på en håndvask.

Efter rengøring går det fint i starten. Solen skinner og der er dejligt hyggeligt på vejen. Jeg nyder alt omkring mig igen. Efter 60 km stopper jeg i Magnamby ved en skole.

Meget uheld på vej til Ankilizato

Det bliver langsomt, men sikkert klart, at der sker mere med min scooter. Nu hvor vejen langsomt går opad, hører jeg alle mulige mærkelige lyde fra lydgiveren.

Klokken halv et skete det endelig. Selv med kyndig hjælp fra et par forbipasserende kan min scooter ikke længere bevæge sig. En lokal uddannelsesinspektør tilbyder at binde et reb til sin motorcykel og tage mig på slæb. Hans bror har et motorcykelværksted i Ankilizato. "Hvis han ikke kan reparere din scooter, kan ingen."

På slæb bag denne motorcykel til Ankilizato

Det er ret svært at følge motoren. Næsten tyve kilometer trækker og trækker den. Omkring halv et når vi værkstedet i Ankilizato. Problemet viser sig at være større end forventet. Scooteren er næsten helt adskilt og rengjort, men intet ser ud til at hjælpe. Først efter halvanden time har mekanikeren fundet den ultimative mangel: 'Det kan ikke være andet end dit udstødningsrør. Vi skal skære den i to og rense den«.

Leder efter problemet med scooteren i Agilizato — Leder efter problemet med scooteren i Ankilizato

I mellemtiden har jeg det mest sjovt med landsbyens børn. De vil alle gerne lytte til musikken fra mine hovedtelefoner. Michael Jackson er klart favoritten.

Test hovedtelefoner af børn i Ankilizato

Omkring halv seks er udstødningsrøret igen svejset sammen. Ved sekstiden kører jeg igen og er i myldretidstrafik. På en kilometerviser langs vejen læste jeg, at Malaimbandy stadig er 52 kilometer væk. Det betyder, at jeg skal speede op, for mørket nærmer sig.

Efter cirka tredive kilometer er det tid til en kort kaffepause.

Ankomst efter mørkets frembrud i Malaimbandy

Alt er fint. Der er ingen vind, dejligt varmt og jeg kører på en perfekt asfaltvej. Omkring syv når jeg udfletningen af RN34 mod Miandrivazo og RN35 mod Malaimbandy. Der er et par biler parkeret ved et hotel. Jeg parkerer min scooter og melder mig til hotellets restaurant. Der møder jeg et ungt par fra Drenthe. De er de første hollændere, jeg møder på Madagaskar. De er vildt begejstrede for Madagaskar.

Det er meget hyggeligt og jeg glemmer tiden. Ved ottetiden beslutter jeg mig for at spørge, om der er et værelse ledigt på hotellet. "Beklager, vi er fuldt booket," siger receptionisten. "Kender du et andet hotel?" 'Nej, ikke her. Kun i Miandrivazo, men det er mere end to timer væk. Eller bare måske i Malaimbandy på den anden side af broen.'

Vågner op i Malaimbandys fængsel

Over en vakkelvorn bro og derefter tre kilometer sand når jeg Malaimbandy. Der er kun ét lys i landsbyen. Det lys kommer fra en butik. Foran den er tre madagaskiske i tilsyneladende tilstand. "Vaza!" råber en af dem. 'Hvad laver du?' "Jeg leder efter et sted at sove." Ejeren kommer straks ud og overtager samtalen. 'Gå efter mig. Min bror bor overfor. Han er borgmester i Malaimbandy. Han vil hjælpe dig.'

Hans bror, borgmesteren, er selve gæstfriheden. Han byder mig først velkommen til Malaimbandy på vegne af alle beboere og spørger derefter, om han kan gøre noget for mig. Jeg forklarer ham, at jeg havde en del uheld på vejen og ikke kunne finde et hotel. »Der er intet hotel eller gæstehus i Malaimbandy. Men vi kan selvfølgelig ikke lade dig ude i kulden. Det eneste sted at sove, vi har, er i fængslet. Der er ingen der nu. Så hvis du ikke har noget imod at tilbringe en nat i fængsel. Så følg mig.'

Borgmesteren tager en lommelygte, og jeg følger ham ind i en gårdhave. Der er to vagter, der leger med deres mobiltelefoner. "Jeg har en gæst for natten," siger han. 'Denne vaza leder efter en seng. Vi kan godt lade ham sove i fængslet, ikke?'

Vagterne giver mig en pude og ønsker mig godnat.

Soveplads i det hyggelige fængsel i Malaimbandy

Næste morgen står borgmesteren foran min celle klokken otte. "Jeg vil invitere dig til morgenmad." Det tilbud vil jeg selvfølgelig ikke afslå. 'Gå efter mig. Vi skal spise hos Jeanette. Hun laver de lækreste poffertjes. Dejligt og sprødt og friskt!'

Friske poffertjes på markedet i Malaimbandy — Jeanette the poffertjes bager på markedet i Malaimbandy

Der er jeg på Malaimbandy-markedet og spiser morgenmad med borgmesteren og mange andre beboere. »Sådan går det her hver dag. Hyggeligt ikke?' Efter den fremragende morgenmad fører borgmesteren mig til Malaimbandy tankstationen.