Karamojong, den ugandiske hær og uheld på vej | #pipikikitour2021 (8)

I del 8 af #pipikikitour2021 rijden Chris en ik gennem maleriske landskaber og har mange overraskende møder. Vi nyder sindssygt smukke klippeformationer, vi besøger det livlige marked og bor på et smukt nyt hotel. I den usikre nordlige del af Karamoja poserer jeg sammen med ugandiske soldater og senere har jeg uheld på en umulig brostensbelagt sti. Chris er allerede i Moroto og ser på Max Verstappen, mens en jeep fra Sydsudan kommer mig til hjælp.

Læs også:

pikipikitour2021 ? (1) Køb af en scooter i Uganda & ViaVia Guesthouse
pikipikitour2021 ? (2) Ziwa Rhino Sanctuary, flygtninge og scooternedbrud
pikipikitour2021 ? (3) Murchison Falls NP | Den første scooter-safari
pikipikitour2021 ? (4) Drone billeder scooter safari | Murchison Falls
pikipikitour2021 ? (5) Uheld i Pakwach og Gulu Central Market
pikipikitour2021 ? (6) Kæmper gennem mudderet i Uganda (video)
pikipikitour2021 ? (7) Kidepo Valley | Arven efter Idi Amin

Karamojaens smukke land

Vi kører gennem det smukke land Karamoja. Hvor vi nyder sindssygt smukke klippeformationer, besøger det livlige marked og bor på et smukt nyt hotel.

Efter en fremragende morgenmad på den smukke Kidepo Savannah Lodge, afgår vi gennem Kidepo Valley NP til Kaabong. Dagens rute kunne ikke være meget pænere, for området mod Kaabong minder meget om Utah. Med en forskel: De skøre klippeformationer er ikke i et ørkenlignende landskab, men mellem en masse grønt. wow.

Chris poserer foran en af ​​de mange klipper, der rejser sig overalt og ingen steder i det åh-så smukke land Karamoja. Chris har derfor travlt i dag, for han skal være i Moroto klokken fire. Max Verstappen kører derefter, og det vil han ikke gå glip af. Hvorved jeg umiddelbart bemærker, at mobilsignalet fra MTN faktisk er af topkvalitet overalt.

På slæb til Kaabong

Det er rigtig hårdt for mig, mens Chris er glad og problemfri på sit løbehjul, så har jeg altid noget. I mellemtiden er næsten alle bolte og møtrikker allerede blevet vibreret og udskiftet. Nu er det ramt igen, da vi får assistance fra et par Karamoja 12 km fra Kaabong. En halv times pjat, og problemet består.

Som altid i Uganda (og hele Østafrika) er løsningen lige ved hånden. En boda boda-rytter tilbyder at trække mig med et reb. Det er ikke så nemt, som det ser ud til, for der er mange bakker, og jeg skal altid passe på ikke at støde ind i cyklen under en nedkørsel.

I Kaabong lykkes det en mekaniker at reparere scooteren på en time. I mellemtiden har vi taget ophold i to huse på det nye Kaabong Resort Hotel, hvor vi nyder en lækker Tilapia (efter lang ventetid...).

Marked i Kaabong

Næste morgen tager vi tidligt afsted igen. Vi stopper ved markedet i Kaabong, hvor vi ser øjnene ud. Vi ser mange butikker med tæpper og hjemmelavede hjemmesko. De hjemmelavede hjemmesko er ubehagelige, men meget nyttige. Der er mange pigge på jorden her, der går lige gennem et scooterdæk, men ikke gennem... hårdt gummi fra bildæk. Tæpperne er knyttet rundt om kroppen. Ligesom masaierne (Karamoja er i familie med masaierne).

Hvor vi ser dette travle marked som en skør attraktion, er det det samme omvendt. For hvert skridt vi tager, vokser mængden, der følger os, større og større. To Mzungu'er på løbehjul, det ser de ikke hver dag her. Da vi begynder at prøve hatte, er halvdelen af ​​landsbyen i et hjulspor.

Chris passer på et par Karamoja-hatte, de er bare for små til hans store hoved. Jeg går forbi og køber en sej Karamoja hat.

Meterhøje reklametavler af præsident Museveni

Vi fortsætter vores tur, og det giver dig stadig en skør følelse, når du ser ansigtet af præsidenten for et land på billboards, der er meter høje. Især når den bedste mand har siddet ved magten i 35 år. Man vil sige, at ugandierne har lært ham at kende nu.

Jeg vil især ikke dømme politikken i Uganda. Det kan jeg godt lide at overlade til andre. Museveni er stadig ekstremt populær i Karamojaland og den nordlige del. Det er slet ikke mærkeligt, for befolkningen i denne del af Uganda led frygteligt i årene af Idi Amen. Og så kom Joseph Konys Lord Resistance Army. Puha hvilket rod. Præsident Museveni har i det mindste bragt fred mod nord. Og det er de ham meget taknemmelige for.

Den ugandiske hær

Jeg tager det roligt i dag. Ved en vejspærring stopper jeg for at chatte med nogle soldater fra den ugandiske hær. De har maskingeværer klar, men er for det meste afslappede. Endda så afslappet, at kommandanten beder om en selfie.

Nå og så lige et fotoshoot på omkring ti minutter. Og at tro, at man i Uganda skal være meget forsigtig, når man fotograferer strategiske objekter. Chris oplevede for et par dage siden, da han tog et billede af broen over Nilen i Pakwach. En soldat nærmede sig ham straks.

Alle slags seværdigheder på grusvejen til Kotido

Vores køretur til Moroto (186 km) er for det meste på velholdte marramveje (sand/småsten/sten). Da det ikke regner meget i Karamoja, kører det fint.

I hvert fald kører man mere roligt og nogle gange er man nødt til det, for der er stort set ingen motoriseret trafik, der er masser af forbipasserende. Billederne taler meget i denne henseende.

Et kort stop i Kotido

Kotido er den anden 'by' i Karamoja. Her er ingen asfaltveje. Æslet fungerer her som et af de vigtigste transportmidler og vi tanker på sådan en tankstation hvor der først drejes en håndsving. Smuk.

Hele denne tid har jeg fortalt Chris, at de 100 km fra Kotido til Moroto er på en velholdt grusvej. Det huskede jeg fra to tidligere ture i 2017 og 2018. Mmmm... Intet kunne være længere fra sandheden. Den stramme grusvej er lavet om til en hotseknotse begoniavej af den ud over det sædvanlige type.

Undervejs stopper vi hist og her for at strække benene og selvfølgelig for at dele nogle slikkepinde ud. De lokale er forbløffede.

To naturreservater og en dårlig vej

For Chris bliver det et kapløb med tiden, for hvis han vil se Max Verstappen, skal han have fuld gas. Jeg lader det gå og rider i ro og mag. En brostensbelagt sti med ret meget mudder på grund af nedbør, løber lige igennem to naturparker, nemlig: Bokora og Matheniko. Ikke at der er meget dyreliv at se. 

Halvvejs stopper jeg ved et dusin soldater, der går langs vejen. Den ene har endda en raketkaster, som jeg kender fra Rambos eventyr. 'En boda boda-chauffør blev for nylig skudt og dræbt her,' siger en af ​​soldaterne. Jeg har ikke tænkt mig at spørge, hvordan han vil bruge den førkrigs missilkaster mod disse banditter. Nej, jeg giver dem alle en Big Daddy slikkepind. Det er meget værdsat.

Ødelagt udstødning og fladt dæk

Jeg kører glad videre og omkring klokken fire mærker jeg, at der er noget galt med min scooter. Da jeg går med høretelefoner med tung rockmusik, bemærkede jeg ikke, at udstødningen var gået i stykker. Da jeg glider for femtende gang og stiger af min scooter, ser jeg miseren: et fladt bagdæk og en udstødning på jorden.

MTN fungerer dog fint, og jeg appellerer til Chris. »Jeg er i ingenmandsland omkring syv kilometer fra asfaltvejen til Moroto. Chris skifter medhjælpere fra Kara-Tonga lodgen og sender en sms: "Jeg har travlt med at arrangere en jeep."

Nå og så efter en time uden trafik stopper en hvid Toyota pick-up pludselig. "Hej mzungu, hvordan har du det?" Jeg hører. Jeg ser på chaufføren og genkender ham ikke i starten. "Mzungu, vi mødte dig i Kidepo. Vi var så på vej til Sydsudan, fordi et fly var styrtet ned der. Vi er på vej tilbage til Moroto nu.'

Francis og George tager først noget værktøj fra deres jeep og kommer så og ser på scooteren. De er straks ude: 'Mzungu, det er ikke muligt. Vi løfter scooteren ind i pickuppen og tager dig til Moroto.' Jeg appellerer straks til Chris, at jeg er blevet hjulpet.

George ræser som en gal på den brostensbelagte vej og er i Moroto inden for tyve minutter. Lige før Moroto får jeg ham til at stoppe. 'Lad os se, om mekanikeren, der puslede med min scooter i to dage i 2017, stadig er der. Mekanikeren tilkaldes med det samme og dukker lidt senere op med et smilende ansigt, da vi løfter scooteren fra bagenden af ​​jeepen. 'Du er tilbage, mzungu!'. Grandiose.

George og Francis Jeg køber sodavand og giver dem nogle benzinpenge. Noget de i øvrigt ikke har bedt om, men er kutyme i Østafrika. Man forventer simpelthen en douceurtje, når en mzungu bliver hjulpet ud af ilden.

Kara Tunga Lodge i Moroto

Efter denne betydelige forsinkelse ankommer jeg til lodgen. Chris hygger sig tydeligvis. Max Verstappen har vundet Grand Prix. "Hvor er din scooter?" han spørger. 'Hos mekanikeren i Moroto. Jeg kan hente den i morgen.

De Kara Tunga lodge blev anbefalet til os af den lidenskabelige Charles of Charlies Travels i Nairobi. Lodgen ejes af en yderst venlig Karamoja-hollænder. Men meget mere om det i del 10, når vi opdager Moroto og dens omgivelser og derefter går til Pian Upe (hvor jeg, det vil ikke overraske nogen længere, har scooterproblemer igen...).

Læs også:

pikipikitour2021 ? (1) Køb af en scooter i Uganda & ViaVia Guesthouse
pikipikitour2021 ? (2) Ziwa Rhino Sanctuary, flygtninge og scooternedbrud
pikipikitour2021 ? (3) Murchison Falls NP | Den første scooter-safari
pikipikitour2021 ? (4) Drone billeder scooter safari | Murchison Falls
pikipikitour2021 ? (5) Uheld i Pakwach og Gulu Central Market
pikipikitour2021 ? (6) Kæmper gennem mudderet i Uganda (video)
pikipikitour2021 ? (7) Kidepo Valley | Arven efter Idi Amin