EricI del 6 af #pipikikitour2021 in Uganda vi skal virkelig arbejde på det. Vi kører fra Kitgum til Kidepo Valley National Park (intet mindre end 229 km) og på vejen slår regnen til. Det slutter først omkring halv et, og vi har stadig mere end 100 km til Kidepo Valley NP. Asfaltvejen er da for længst væk. Vi pløjer og pløjer vores scootere over brostensbelagte stier, løst sand, mudder og andre hotseknotse begonia-varianter af veje. Ved mørkets frembrud er vi der næsten, og jeg falder fuldstændig sammen i mudderet, og en vagt fra Kidepo nægter os passagen... Og så er der Betty!
For at give dig en idé om det yderste af denne bizarre tur i Uganda, Chris videoen ovenfor sat sammen. Et kig værd!
Læs også:
pikipikitour2021 ? (1) Køb af en scooter i Uganda & ViaVia Guesthouse
pikipikitour2021 ? (2) Ziwa Rhino Sanctuary, flygtninge og scooternedbrud
pikipikitour2021 ? (3) Murchison Falls NP | Den første scooter-safari
pikipikitour2021 ? (4) Drone billeder scooter safari | Murchison Falls
pikipikitour2021 ? (5) Uheld i Pakwach og Gulu Central Market
pikipikitour2021 ? (6) Kæmper gennem mudderet i Uganda (video)
pikipikitour2021 ? (7) Kidepo Valley | Arven efter Idi Amin
Det øser i Aswa
I Gulu regnede det en del i løbet af natten. Vandpytterne foran indgangen til Bomah Hotel taler meget i den forbindelse. "Det, der faldt om natten, kan ikke længere falde i dag," er min logik. Fuld af frisk mod sætter Chris og jeg op på vores scootere på en ret lang køretur på næsten 230 km til Kidepo Valley NP, på grænsen til Sydsudan.
Himlen skifter hurtigt, og efter fyrre kilometer håber vi kun, at det mørkegrå skydække vil passere os. Det sker selvfølgelig ikke, og efter en stille start vælter det nu ud af himlen. I mere end tre timer venter vi i landsbyen Aswa under et shelter. Vi studerer talrige nedbørsradarer, men det gør os ikke klogere. Bare 'pole pole' eller 'vent og se', er credo.
Den voldsomme regn stopper efter cirka tre timer. Det er på høje tid at fortsætte i støvregnen, for der er stadig mere end 150 km at følge.
Endelig på vej til Kidepo Valley NP
Lige før Kitgum tager vi afkørslen til Kidepo. Det betyder umiddelbart enden på den smukke asfaltvej. Fra mine to tidligere scooterture her ved jeg, at der nu er mere end 130 km sand-, grus- og brostensstier. Generelt er det et tørt område, og de fleste af stierne er farbare. Indtil bjergene i Kidepo, for der regner det næsten hver dag.
Klokken halv fire gjorde vi rimelige fremskridt. Det er tid til at hvile og spise en sen frokost. Vi tager en rolex (rulning af æg er en populær ret ved vejkanten i Uganda: en chapati med æg, tomat, løg og peberfrugt). Denne gang har kokken en helt speciel gryde. Det er lavet af et bilhjul (bemærk, at dette blev bemærket af en medarbejder fra Mnarani Resort i Kilifi, da jeg viste ham billedet. Vi lagde ikke mærke til det). Hvad med genbrug?
Mørket falder på... og vi kan ikke gå længere...
Vi fortsætter vores vej, men vi kan ikke køre rigtig stærkt på de udfordrende stier. Vi er der næsten ved sekstiden. Jeg genkender klippen ved indgangen til Kidepo Valley NP. Chris filmer mig, der bogstaveligt talt pløjer gennem mudderet, når mørket falder på (ses i videoen øverst på denne side). På flip-flops balancerer jeg min scooter gennem mudderet (senere når det er mørkt, går jeg pænt på munden). Heldigvis nærmer klippen sig lige før Kidepo sig.
I buldermørket ankommer vi til indgangen til Kidepo Valley NP. To svært bevæbnede vagter har set os og går hen imod os. "Vi kan ikke lade dig køre længere, for det er mørkt."
'Men vi er der næsten! Vi har kørt over 200 km og er næsten ved Kidepo Savannah Lodge.' Chris ser ikke ud til at have det længere. Han forbander vagterne. Men de er urokkelige. 'Ingen måde. En flok elefanter gik bare den vej. Hvad hvis du kommer ud for en ulykke? Så har vi gjort det.'
Vagterne har selvfølgelig helt ret. Hvilke idioter af mzungu'er... Så dukker en jeep fra Uganda Wildlife Authority (UWA) op. "Hej Eric," hører jeg fra jeepen. 'Du er tilbage. Jeg er så glad for at se dig. Mandela (hendes søn) vil blive glad. Han taler stadig om dig!' Så ser jeg ansigtet på Betty, lederen af Apoka restcamp.
Jeg siger til hende, at vi ikke kan gå længere. Det problem er løst med det samme. Bettys jeep vil eskortere os de resterende 17 km. På vejen glider jeg helt i mudderet.
Vi bydes hjerteligt velkommen i den helt nye Kidepo Savannah Lodge. Efter en tre-retters middag lægger vi os til at sove. Næste morgen er vi forbløffede. Hvor er vi endt nu?! i et naturligt paradis pur sang...
I del 7 udforsker vi den smukke Kidepo Valley NP og overnatter i hvilelejren. Jeg besøger den tidligere (og smukt beliggende) private lodge af Idi Amin, som formåede at udslette vildtbestanden i Kidepo herfra på sine jagtture. Vi møder ængstelige Karamoja-børn, som er på vej hjem med jerrydåser fulde af vand på hovedet. De sigter mod kanten og løber. Åh og så fremtryller jeg mine slikkepinde...
Vi ses snart, vi ses snart i Uganda.
Læs også:
pikipikitour2021 ? (1) Køb af en scooter i Uganda & ViaVia Guesthouse
pikipikitour2021 ? (2) Ziwa Rhino Sanctuary, flygtninge og scooternedbrud
pikipikitour2021 ? (3) Murchison Falls NP | Den første scooter-safari
pikipikitour2021 ? (4) Drone billeder scooter safari | Murchison Falls
pikipikitour2021 ? (5) Uheld i Pakwach og Gulu Central Market
pikipikitour2021 ? (6) Kæmper gennem mudderet i Uganda (video)
pikipikitour2021 ? (7) Kidepo Valley | Arven efter Idi Amin
Ja rigtig godt vejr. Se det rigtige land og ikke kun hvor turister tager hen. Det er rigtigt, du er vartegn.
Men det er den rystende fattigdom. Nogle gange en vandpumpe et sted mellem 2 landsbyer, hvor små piger går med vand og nogle gange, så unge, bærer de en baby med sig... meget intenst at høre og se. Men hvad kan de børn mod landsbyens leder…….. og med lidt held en lille skole