Hvem tør køre mere end 3.000 kilometer på scooter gennem Østafrika? Besøger du bjerggorillaer? Scooter safari (findes dette ord?) i fem nationalparker? At beundre blandt andet løver, bøfler, flodheste og elefanter tæt på. Mit navn er Eric, og jeg kan godt lide at rejse rundt på en scooter. Læs her del 18 af den unikke rapport om et fantastisk scootereventyr Uganda, Rwanda en Kenia. I denne del besøger jeg Sipi Falls, et af de smukkeste vandfald i Uganda, og jeg fortsætter min rejse til Kenya.
Læs også:
Østafrika på scooter | Del 1 | Fra Kampala til Kigali (180 km)
Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)
Østafrika på scooter | Del 3 | Lake Mburo National Park – Kabale (230 km)
Østafrika på scooter | Del 4 | Kabale – Ruhija – Gorilla trekking (50 km)
Østafrika på scooter | Del 5 | Bwindi – Kabale – Kigali (160 km)
Østafrika på scooter | Del 6 | Kigali folkedrabsmindesmærke – Kabale
Østafrika på scooter | Del 7 | Kabale – Queen Elizabeth National Park (175 km)
Østafrika på scooter | Del 8 | Queen Elizabeth NP – Fort Portal (120 km)
Østafrika på scooter | Del 9 | Fort Portal – Muhorro (100 km)
Østafrika på scooter | Del 10 | Muhorro – Hoima (100 km)
Østafrika på scooter | Del 11 | Hoima – Murchison Falls National Park (120 km)
Østafrika på scooter | Del 12 | Murchison Falls National Park – Purongo (50 km)
Østafrika på scooter | Del 13 | Purongo – Gulu – Kitgum (173 km)
Østafrika på scooter | Del 14 | Kitgum – Kidepo Valley National Park
Østafrika på scooter | Del 15 | Kidepo Valley National Park – Kotido (140 km)
Østafrika på scooter | Del 16 | Kotido – Moroto (110 km)
Østafrika på scooter | Del 17 | Moroto – Pian Upe – Sipi Falls (180 km)
Indholdsfortegnelse
En træt ankomst til Sipi
Klokken er halv ni, da jeg forlader hovedvejen og drejer mod Sipi Falls. Der er stadig 13 kilometer til Sipi. På trods af at det er buldermørkt, kører den fint på asfaltvejen. Jeg kan sagtens tilbagelægge de 13 kilometer på en halv time. Så hvis alt går vel, kan jeg få noget at spise på en restaurant.
En ting tog jeg ikke højde for. Vandfaldene er i næsten 2.000 meters højde, mens jeg nu rider i 1.000 meters højde. Efter fem kilometer begynder min scooter at sprøjte. Den går kun i tomgang, for den kan ikke længere klare stigningen i vejen. Afhængigt af opstigningen kommer jeg videre ved at blive på scooteren og træde eller træde af og gå. Det sidste kræver en stor indsats. Hvis den er flad, starter scooteren meget langsomt.
I stedet for en halv time varer torturen mere end halvanden time. Helt udmattet når jeg en uddød Sipi. 'Sir, de fleste pensionater og hoteller er lukkede. Det er lavsæson på grund af nedbøren. Det meste af tiden holder Crown's Nest åbent, men jeg ved ikke, om der stadig er nogen der klokken ti.'
Én ting står straks klart for mig, da jeg kommer af vejen i et mudderbad. Det har regnet en del. Der er ingen at se på Crown's Nest. To hoteller senere skubber jeg min scooter langs spæk til Sipi Falls Resort. Der er et lys. Der er plads i en rummelig banda. Restauranten er lukket, men receptionisten vil arrangere en velsmagende omelet som alternativ. Så falder jeg udmattet i søvn.
De spektakulære vandfald i Sipi
Sipi er lidt mere end en række af huse, butikker og et par gæstehuse på hver side af hovedvejen. Vandfaldene er en kilometer væk. Jeg er heldig med Sipi Falls Resort. Bandaen tilbyder komfort og en udendørs bruser. I det fjerne hører jeg endda det 100 meter høje vandfalds vilde brøl.
Efter morgenmaden slår jeg mig ned på panoramaterrassen midt blandt et par blå aber, som sidder stille på en sten. I mellemtiden nyder jeg den spektakulære udsigt over Sipi Falls.
Så er det tid til at se vandfaldene tæt på. Sammen med en guide baner jeg mig vej gennem mudderet og den tætte vegetation. Efter en halv time er vi under et klippefremspring, over hvilket et vandfald voldsomt styrter ned. Gennemblødt men tilfreds vender jeg så tilbage til Sipi.
Nedstigning til Mbale og Tororo
Omkring klokken elleve starter jeg scooteren for en lang tur, der skulle tage mig i dag via Mbale og Tororo i Uganda nær Kakamega i Kenya. Afstanden er omkring 170 kilometer. Denne gang går turen først ned ad bakke. Det er solrigt og klart, og derfor kigger jeg efter miles over den store Karamojong-sletten.
Gode veje og ingen regn. Jeg tilbagelægger de 50 km fra Sipi til Mbale på lidt over en time. Mbale er en by med omkring 100.000 indbyggere, og der er ikke meget at se. Via Mbale vil jeg dog til Tororo og krydse grænsen til Malaba ind Kenia. Det er lidt af en omvej i forhold til afstanden, men på den måde undgår jeg den ekstremt travle grænseovergang ved Busia. Grænsen ved Busia bruges af stort set al godstrafik, der pendler mellem den kenyanske havn Mombasa og Kampala og det ugandiske bagland.
Det sidste sted i Uganda før grænsen er Tororo. Du kan simpelthen ikke gå glip af byen, for Tororo-klippen rager 200 meter over den. Grænsen til Kenya ligger få kilometer væk.
Velkommen til Kenya
"Karibu," siger den kenyanske grænsevagt. "Asante sana," svarer jeg. Så hurtigt går det altså. Knap fem minutter efter, at en ugandisk kollega stemplede mit pas, gør hun nu dette. Hvad Østafrika-visumet ikke er godt for. (Det østafrikanske multiple indrejsevisum er gyldigt i 90 dage og kan bruges i Kenya, Uganda og Rwanda).
Faktisk er der næppe noget at berette om de resterende 60 kilometer. Vejene i denne del af Kenya er fine. I ny og næ arbejder de på vejen, men det fører ikke til den store forsinkelse. Omkring klokken 7 kører jeg gennem Webuye og klokken XNUMX følger jeg et skilt til Malava hotellet.
Rengøring af scooter og et besøg på det berømte Lubao-marked
Tidligt om morgenen kører jeg rundt i Malava og leder efter et vaskeri til min scooter. Han trænger til endnu en rengøring efter alt det mudder i Sipi. Højtryksrenseren på den og den skinner som sædvanlig bagefter.
Tilbage på hotellet får jeg anmodningen fra ejeren om at stille op til et par billeder. 'Du er den første mzungu nogensinde, der besøger mit hotel på en pikipiki (scooter). Huh nej, faktisk: du er det allerførste menneske, for jeg har aldrig budt nogen velkommen her på en pikipiki.'
Besøg det berømte Lubao Marked
Ejeren spørger, hvor jeg kører i dag. "Jeg håber at nå Kericho," svarer jeg. »Det burde virke, for vejene er gode. Vær forsigtig med Kisumu. Det har været meget uroligt siden valget. Bliv på omfartsvejen og undgå centrum. Og jeg har også et tip til vejen: Om cirka ti kilometer passerer du Lubao. Det er torsdag, og det betyder, at det er markedsdag i Lubao. Du kan ikke gå glip af det, for tusindvis af mennesker strømmer til det. Der er virkelig meget til salg.'
Lubao-markedet er en særlig begivenhed. Som altid er det kvinderne, der sælger deres varer højlydt. I et indhegnet område bagved bestemmer mænd imidlertid begivenheden. Det er et fænomen, at Holland er for længst uddød: kvægmarkedet.
Det her er virkelig sjovt. Købmænd, der befamler køerne med pinde og råber højt. Jeg aner ikke, hvad der præcist bliver sagt, men nu og da ser jeg et smil. Endnu en ko solgt.
Ved udgangen af kvægmarkedet ser jeg overrasket på et par plastikdåser fyldt med blod. 'Det er at lave velsmagende pølse,' beretter ekspedienten.
Fra Kisumu til Kericho
Omkring klokken fire starter jeg nedstigningen til Kenyas tredje by: Kisumu. På et trafikskilt annonceres et hårnålesving meget uhyggeligt i form af et kranium, to knogler og ordene 'Black Spot'.
To uger efter valget i Kenya ser Kisumu stadig ud til at være meget urolig. Kisumu er højborgen for den lokale favorit Odinga, som er hovedmodstanderen for den etablerede Præsident Kenyatta.
Jeg undgår Kisumu, for jeg har ikke lyst til at komme ind i en utilsigtet demonstration eller sådan noget. Jeg kredser behændigt gennem forstæderne via ringvejen. Jeg stopper for en portion bagekartofler hos en meget flink kål- og kartoffelsælger.
Ankomst til verdens tehovedstad: Kericho
De hundrede kilometer fra Kisumu til Kericho går hurtigt. Selvom jeg igen klatrer til 2.000 meters højde, har min scooter næppe problemer. Der er ingen større gradienter. Det ligner meget de bølgende bakker i Rwanda. Dette er umiddelbart forbundet. Ligesom i Rwanda består området omkring Kericho hovedsageligt af teplantager, der strækker sig kilometervis.
I over en time ruller jeg langsomt op gennem bakkerne på min scooter. Med teplantager, der når til slutningen af horisonten og måske videre.
Jeg når Kericho i tusmørket. Det slår mig, hvor godt gadelygterne fungerer. Kericho føler sig hel europæisk på. Ifølge en beboer skyldes det, at der tjenes mange penge i Kericho. 'Vi er ikke verdens tehovedstad for ingenting'.
Læs også:
Østafrika på scooter | Del 1 | Fra Kampala til Kigali (180 km)
Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)
Østafrika på scooter | Del 3 | Lake Mburo National Park – Kabale (230 km)
Østafrika på scooter | Del 4 | Kabale – Ruhija – Gorilla trekking (50 km)
Østafrika på scooter | Del 5 | Bwindi – Kabale – Kigali (160 km)
Østafrika på scooter | Del 6 | Kigali folkedrabsmindesmærke – Kabale
Østafrika på scooter | Del 7 | Kabale – Queen Elizabeth National Park (175 km)
Østafrika på scooter | Del 8 | Queen Elizabeth NP – Fort Portal (120 km)
Østafrika på scooter | Del 9 | Fort Portal – Muhorro (100 km)
Østafrika på scooter | Del 10 | Muhorro – Hoima (100 km)
Østafrika på scooter | Del 11 | Hoima – Murchison Falls National Park (120 km)
Østafrika på scooter | Del 12 | Murchison Falls National Park – Purongo (50 km)
Østafrika på scooter | Del 13 | Purongo – Gulu – Kitgum (173 km)
Østafrika på scooter | Del 14 | Kitgum – Kidepo Valley National Park
Østafrika på scooter | Del 15 | Kidepo Valley National Park – Kotido (140 km)
Østafrika på scooter | Del 16 | Kotido – Moroto (110 km)
Østafrika på scooter | Del 17 | Moroto – Pian Upe – Sipi Falls (180 km)
Hej Erik,
Kan jeg personligt sende dig besked via e-mail eller på anden måde?
I 90'erne foretog jeg 2 scooterture gennem Vesteuropa. Jeg havde lidt af den samme entusiasme som dig, og jeg ser stadig meget positivt tilbage på det. Det du gør er et skridt højere!