Roadtrip Afrika (8) | Emali–Oilitokitok–Amboseli NP

caribu! Med andre ord, velkommen til min eventyrlystne roadtrip blog om Afrika. Jeg er Eric og jeg har rejst (i tre år nu) med en scooter og en bil gennem Afrika.

I denne blog rejser jeg fra Emali til masaiernes land. Efter en overnatning i Masai-højborgen Oloitokitok bor jeg tre dage i og omkring Amboseli National Park i to lodges. Den 'lovlige' måde så at sige. Jeg vil skrive om den 'ulovlige' og eventyrlige (farlige) måde i blog 10.

Fra Emali til Oloitokitok med lokal hjælp

Vejen er fin. Ved Emali tager jeg afkørslen til Amboseli NP. Det er pænt angivet på et vejskilt (Kimana gate: 104 km). Hvad der ikke er nævnt er højdeforskellen. Min scooter begynder at vise problemer efter 50 km. Karburatoren er fuld af sand, erfarer jeg senere. Resultatet er, at scooteren suger meget mere brændstof og endnu værre: den gradvise stigning (fra 1.000 til 2.500 meter) er ikke rigtig attraktiv.

I Kimana gør jeg et stop. Kimana er stedet, hvor masaier fra det omkringliggende område sælger deres kvæg en gang om ugen (se næste blog). I dag er der ikke noget kvægmarked, men bestemt nok til at opleve. Jeg følger en mobil prædikant, der udbasunerer alle mulige bibeltekster til markedsgæsterne gennem en højttaler. Han laver virkelig noget rod (hvor fromme hans tekster end måtte være). Så jeg får en historie fra en masai-markedsleverandør. 'Hun er her hele dagen. Vi hører slet ikke fra ham mere. Så længe han ikke generer mine klienter, har jeg det fint med det«. Så af og til bliver prædikanten jaget væk fra en bås.

Mellem Kimana og Oloitokitok er mit held sluppet op for et stykke tid. Først løber gassen ud. Efter en time får jeg lokal hjælp og når at score to liter benzin på en Masai-boplads. Så puster og puster min scooter, og jeg når endelig frem til politistationen lige før Oloitokitok. (Oloitokitok ligger i 2.500 meters højde på grænsen til Tanzania. Der er dog ingen officiel vej eller grænsepost til Tanzania).

Ankomst til Oloitokitok

Jeg finder den på politistationen. Chefagentens bror reparerer scootere. Og broderkærlighed rækker langt i Kenya. Jeg bliver kørt på værkstedet under politieskorte. En time senere er scooteren så god som ny.

I mellemtiden havde jeg tid til at gå rundt i Oloitokitok. Fantastisk. Fordi de berømte Maasai-souvenirs er til salg her i snesevis af kiosker. Og i Oloitokitok er de ikke souvenirs, men almindelige forbrugsvarer. Fra de robuste sandaler (det kommer jeg til i næste blog) til de flerfarvede tæpper.

Amboseli Eco Camp

Efter en nat i Oloitokitok flytter jeg til Amboseli Eco Camp. Fra Oloitokitok kører jeg 20 km tilbage mod Kimana og drejer til venstre ad grusvejen mod Kimana Gate i Amboseli National Park (afstanden til porten er ca. 20 km). Halvvejs fører en grusvej til Amboseli Eco Camp.

Amboseli Eco Camp ligger derfor ikke i nationalparken. I selve Amboseli er der kun få dyre og eksklusive femstjernede lodges. Der er i øvrigt masser af mindre eksklusive og alligevel meget smukke lodges lige foran porten. Det skriver jeg om i næste blog! Fra disse hytter kan du lave den samme safari. Og det sparer virkelig hundredvis af euro (så hvis du laver en safari fra disse fremragende lodges i Amboseli om dagen, men overnatter udenfor).

Jeg bor en nat i Amboseli Eco Camp og nyder det virkelig. Fra min egen hytte på pæle nyder jeg den klare himmel og den sneklædte Kilimanjaro tidligt om morgenen. Og den udsigt er absolut ingen garanti, for tre fjerdedele af året er der et slør af skyer omkring Kilimanjaro.

Souvenirsælgerne ved Kimana Gate

Hvordan kommer jeg til Serena Lodge på en scooter? I modsætning til Uganda må du ikke komme ind i nogen nationalpark på en scooter i Kenya. Serenas ledelse ved det heller ikke rigtigt. Til sidst arrangerer jeg to overnatninger inklusive afhentning fra Kimana-porten.

For at komme til Kimana-porten skal jeg stadig køre ti kilometer. Det er slet ikke en straf. Jeg passerer et par Masai-bebyggelser. Og med en vis regelmæssighed dukker der giraffer op. Der er mange akacier i dette område uden for parken, og de elsker det. Man ser næsten ikke giraffer i selve parken. Der er næsten ingen træer.

Det er slutningen af ​​september 2021. Covid har virkelig skåret i det. I næsten halvandet år har Amboseli stort set ikke haft turister på besøg. Nu begynder turisterne så småt at vende tilbage.

Jeg må vente ved porten i et par timer. Vagterne har siden taget kontakt til Serena Lodge. Lodgen ligger ved et vandhul 20 km fra porten. Imens deler jeg slikkepinde ud til masai-sælgerne. De venter tålmodigt på en sjælden turist.

Efter en time melder en safarijeep sig fra parken. Maskerne fortsætter, og jagten på dollars kan begynde. Efter femten minutter tæller damerne indtægterne: 25 dollars. Priserne på de souvenirs, jeg fandt på markedet i går, er tidoblet. For et tæppe på 300 KES ($ 3) tager de 30 dollars. Amerikanerne forhandler 'fast' og er meget glade, da de får tæppet for 20 dollars.

Når turisterne er væk, er der stadig et problem. Hvad laver du her med amerikanske dollars? Jeg køber dollars af de dejlige damer til den gældende valutakurs. Alle glade.

Masai-kvinder sælger souvenirs til en amerikaner

To dage 'i stil' på Serena Amboseli Safari Lodge

Det amerikanske turistpar er for længst forsvundet, da Serenas jeep melder sig til porten. Jeg sætter min scooter under et læ og stiger ind. Chauffør og guide George undskylder. 'Vi har ingen gæster og kun en håndfuld ansatte, så jeg skal lave alle mulige ting. Men du er heldig, for jeepen er klar til dig i to dage.'

Så mit ophold på lodgen er bogstaveligt talt en eksklusiv affære. Først på dag to melder et dusin turister sig. De rejser i en gruppe og bruger derfor ikke min jeep.

Placeringen af ​​lodgen er unik. Der er en stor terrasse med udsigt over vandhullet. Elefanter, bøfler og mange antilopearter optræder der med en vis regelmæssighed.

Og jeg kan bestemt ikke klage over maden...

Den unikke natur i Amboseli

Placeringen (ved foden af ​​Kilimanjaro) og vegetationen af ​​Amboseli er ideel til safari. I mangel af træer kan du se de fleste dyr på få kilometers afstand.

En advarsel: Vær forsigtig, når du arbejder på afstand?

Der bor mange aber på og omkring lodgen. De holder meget af sukker og mælk. Som vist i følgende video...

Arbejder eksternt på Amboseli Safari Lodge

I den næste blog vender jeg tilbage til Oloitokitok. Derfra tager jeg en del ture. Jeg besøger Maasai-kvægmarkedet, scooter ulovligt over grænsen til Tanzania og tager en eventyrlig tur gennem Tanzania til Amboseli (inklusive et fladt dæk og en elefantjagt).