Østafrika på scooter | Del 19 | Kericho teplantager

Hvem tør køre mere end 3.000 kilometer på scooter gennem Østafrika? Besøger du bjerggorillaer? Scooter safari (findes dette ord?) i fem nationalparker? At beundre blandt andet løver, bøfler, flodheste og elefanter tæt på. Mit navn er Eric, og jeg kan godt lide at rejse rundt på en scooter. Læs her del 19 og også sidste del af den unikke rapport om et fantastisk scootereventyr i Uganda, Rwanda en Kenia. I den sidste del af mit scootereventyr skal jeg nå mit fly til Amsterdam. Jeg kører forbi smukke teplantager i Kericho, mens min scooter begynder at gå i stykker.

Læs også:

Indholdsfortegnelse

Kenyas tehovedstad: Kericho

Hvad de færreste ved er det Kenia na Kina en Indien er den største teproducent i verden. Kenyansk te er kendt for sin høje kvalitet. Te i Kenya vokser i et tropisk klima med meget sol og regn og i en højde mellem 1.500 og 2.400 meter.

Kenyansk tes episke centrum hedder Kericho. Kericho ligger midt i et landskab af bølgende bakker i 2.000 meters højde. Rundt omkring i byen strækker teplantagerne sig over mange kilometer. Den største teplantage i verden ligger nær Kericho.

Kericho teplantager

Der er vist ingen ende på teen. På den sidste dag af mit scootereventyr i Østafrika gik alt i starten godt. Vejret er godt, og jeg nyder den smukke udsigt over de grønne tebuske, der når til horisonten og videre.

Uheld fra Chebole til Bomet

Efter cirka 50 kilometer begynder teplantagerne langsomt, men sikkert at give plads til et savannelandskab. Klokken er omkring halv et, da jeg holder en lille pause ind Chebole. Jeg strækker benene og køber noget frisk frugt fra en af boderne langs vejen.

Frugt- og grøntsagsboder langs vejen i Chebole

I det bølgende bjerglandskab var jeg i stand til at holde min scooter på damp i lang tid ved at lave en masse fart nedad. For derefter at bestige den næste bakke fra dalen med en hastighed på over 70 km. Jeg når normalt bare toppen af bakken. Meget lejlighedsvis går scooterens motor i stå, og jeg må skubbe i et par minutter.

Efter Chebole kan jeg ikke klare de 70 km mere, for der er altid to-tre fartbump i dalen. Som følge heraf må jeg sætte farten ned, og jeg har for lidt fart op ad bakken.

Klokken er halv tre, og et blik på kortet siger det hele. Hvordan fik jeg nogensinde det ind i mit hoved at tro, at jeg kunne køre fra Kericho til Nairobi lufthavn på en dag? Afstanden er over 300 km. Jeg har nu tilbagelagt 70 km. Heraf især de sidste 20 med anfald og starter.

En motorcyklist tuder højt af mig, da jeg kommer ind i Bomet. Han peger på mit fordæk. Det er halvtomt, mens jeg ikke engang bemærker det. Der blev hurtigt fundet en mekaniker og lækagen også. Men det er ikke det største problem. Scooteren kan ikke længere brændes frem.

Jeg giver op klokken halv seks. Foran mig er udgangen til det verdensberømte Masai Mara Game Reserve. Scooteren nægter for ottende gang. Jeg parkerer den i vejkanten og siger følelsesmæssigt farvel til min trofaste kammerat.

Lidt fortabt går jeg op og ned, mens et par masaier hilser venligt på mig. Kvart i elleve afgår mit fly fra Nairobi. Afstanden fra Narok til lufthavnen er omkring 160 km. Jeg vil bestemt ikke gå den afstand. Jeg spørger masaierne: 'Kører busser til Nairobi her?' ”Nej, men du kan prøve at få et lift. Fra tid til anden kommer minibusser og safari-køretøjer fra Masai Mara. Måske har de en plads tilbage.'

En lift til Nairobi

Hvor heldig kan en person være? Efter knap femten minutter standser en pickup truck et par hundrede meter væk. Chaufføren og hans kammerat har travlt med at reparere en ødelagt bil. Jeg traver hen til dem og spørger, om de er på vej mod Nairobi.

Helt rigtigt. Ikke nok med at de kører til Nairobi, men de er også villige til at løfte min scooter ind i lasten. En hær af børn vinker os af sted, da vi sætter kursen mod Nairobi.

Scooteren i pick-up'en på en tankstation nær Narok

Alligevel bliver jeg mere og mere indelukket som tiden går. Pickuppen viser de samme problemer som min scooter. Han kan ikke brændes op ad bakke. Tiden tikker afsted. “Eric, det bliver rigtig tight. Vi stopper i Kikuyu, en forstad til Nairobi. Det er der, vi sover. Derfra er der stadig næsten 50 km til lufthavnen. Jeg kan arrangere en taxa for dig, det vil koste omkring $30.'

Alt er godt, det ender godt i Jomo Kenyatta International Airport

Jeg ordner alt i lastbilen. Jozef, chaufføren, vil opbevare min scooter i sit hjem i garagen. Han giver mig sit mobilnummer. "Ring til mig, når du kommer for at hente ham igen!" Ved nitiden ankommer vi til Kikuyu. Taxaen venter der. "Jeg vil tage en ulovlig rute," rapporterer chaufføren. "Der er en enorm trafikprop på den sydlige omfartsvej. Derfor tager jeg en genvej gennem Nairobi National Park. Du får en natsafari med det samme!'

Det er galskab. Vidste jeg, at lufthavnen støder op til nationalparken? Dyrelivet viser sig i øvrigt ikke. Jeg ankommer lige i tide til flyet til Amsterdam. Dette bringer en ende på et vanvittigt scootereventyr.

Vi ses.

En smagsprøve... Scooter-safari i Kenya

Ja, eventyret fortsætter to måneder senere. Jeg henter så scooteren hos Jozef i Kikuyu og krydser så Kenya i en måned. Apropos et fantastisk eventyr...