Roadtrip Afrika (7) | Nakuru-Naivasha

caribu! Med andre ord, velkommen til min eventyrlystne roadtrip blog om Afrika. Jeg er Eric og jeg har rejst (i tre år nu) med en scooter og en bil gennem Afrika. I denne blog scooter jeg forbi zebraer på motorvejen, og jeg tager en sejltur på Lake Naivasha med et besøg på Crescent Island (anbefales!).

Fra Nakuru til Naivasha

Det fortsætter jævnt på motorvejen mod Naivasha. Omkring elleve stopper jeg for en sen morgenmad. Det består igen af ​​to smokies her til morgen. Sælgeren, der manøvrerer sin smokie-vogn langs motorvejen, giver mig endda et hårdkogt æg.

Ved vejrestauranten rynker jeg panden et øjeblik. Hele bidder af ged (choma) går på grillen der. Og at det er ged bliver tydeligt, da jeg ser de ristede gedehoveder på montren ved siden af. "Rafiki (swahili for ven), smag." Gedebageren holder en nystegt skive ged foran mig. Jeg peger på smøgerne og afviser høfligt testen.

Halvvejs beslutter jeg mig for at forlade motorvejen i retning af Lake Elementaria. Ved kysten finder jeg et par fiskere, men de enorme kolonier af flamingoer er der ikke. "Oversvømmelser, rafiki."

Lake Naivasha og Crescent Island

Jeg er nødt til at stoppe under en viadukt langs motorvejen nær byen Naivasha. En række zebraer græsser i vejkanten der. Og det er ikke hverdagskost. Normalt bor zebraerne i den nærliggende nationalpark omkring Lake Naivasha. Men hvad gør man som zebra, når græsset langs motorvejen åbenbart ikke er til at nyse af...

I Naivasha kører jeg så en runde, men der er egentlig ikke så meget at opleve. Tid til at tage til søen. Jeg følger skiltet: 'Lake Naivasha Boat Safari.' Og lidt senere skal der arbejdes hårdt for at komme uden om alt mudderet. Også her har oversvømmelser sat sine spor. Et par indianere (fra Mombasa) står ved en kiosk. De er lige kommet hjem fra en sejltur på Lake Naivasha. Trods en svær rejse på grund af de mange oversvømmelser, nød de det synligt. "Så mange krokodiller og flodheste, sir!"

I mangel af turister (det er Covid-tid) charter jeg en privat båd. Efter femten minutters pløjning gennem sumpen svømmer de første flodheste hen mod mig. På Lake Naivasha Resort er det hele prisen. "Resortet fodrer flodhestene," siger min kaptajn til mig. 

Et absolut must: Crescent Island

Så beslutter vi os for at sejle til Crescent Island. En unik oplevelse! Området har de seneste år været ramt af oversvømmelser fra fastlandet. De vilde dyr er dog blevet! Herunder en leopard, der ikke viser sig.

Du kan frit gå rundt på øen. Der er kun et par vagter til at holde dig væk fra bøflerne. For resten kan du gå overalt og nyde zebraer, gnuer, forskellige antilopearter og den absolutte hovedattraktion: giraffer.

Det er så fantastisk, når jeg filmer fra et par meters afstand fra en babygiraf, mens dens mor holder øje med omkring fem meters afstand.

Lake Naivasha Resort

Efter sejlturen farer jeg vild igen (det er en meget irriterende egenskab hos mig). På vejen kommer jeg forbi en af ​​de mange hollandske blomsteravlere, der er aktive i denne region i Kenya. På grund af covid kan jeg desværre ikke komme forbi porten. Der, men jeg har selvfølgelig et billede af det vajende Feyenoord-flag af Van den Berg Roses.

Alle veje kommer til sidst i en blindgyde her og i mørket googler jeg om der er et hotel i nærheden. Fra 200 for 60$ annoncerer Lake Naivasha Resort videre Booking.com (NB Genius-pris; se her for en forklaring). Og der går jeg på min scooter. Ved indgangen ved de ikke, hvad de skal stille op med mig. Vagterne ved ikke bedre, end at det kenyanske indenrigsministerium har afskrevet resortet. Henvendelse i receptionen viser, at jeg er meget velkommen. Min reservation er ankommet.

Nå, der er jeg i mine shorts og orange skjorte. Mellem bånd og miniskørter hos de ansatte i Indenrigsministeriet. Uanset hvor smukt hotelkomplekset er, så giv mig almindelige gæstehuse. Plasthandsker plus ansigtsmaske påkrævet til middag og morgenmad. Ingen munter snak med ejeren eller nyttig info i receptionen. Der er tusind i et dusin af disse typer hoteller. Kun placeringen er forskellig. Alt er arrangeret perfekt. Der er endda en medarbejder, der sørger for, at flodhestene fra søen – i haven adskilt af et elhegn – nyder alle slags lækkerier. 

I den næste blog kører jeg til Nairobi, bliver et par dage i Charlies Travels Jungle Villa og tager derefter afsted til Amboseli National Park.