Hvordan uønskede besøgende kan få dig til at føle dig forbandet lille, og frihed viser sig at være foldbar...
Læs også: Bor på en båd | Dette er Shem de Labric
Læs også: Bor på en båd | Ville du gøre det?!
Solpanelerne på det første dæk af vores store yacht lyser rødt, da den høje matsorte ovn annoncerer, at den er klar. Strømforsyningen fungerer glimrende. Jeg åbner låget på ovnen i køkkenøen og dufter duften af nybagt baguette. Kommer det her hjem eller kommer det her hjem? Jeg skubber en af barstolene til side og kigger ud over vandet, mens jeg læner albuerne mod baren. Vilde gæs flyder forbi, fisk hopper legende op af vandet og i det fjerne ser jeg en gruppe flamingoer, der fryser på det ene ben. Det bliver omkring 25 grader. Hvor jeg er? Ingen ide. Betyder det noget? Ingen idé heller.
Jeg sætter baguetten på hovedet og begynder at skære langsomt. Ved at skære en baguette på hovedet forhindrer du, at de snit, der blev bagt på toppen, knækker, og du knuser brødet med din kniv, der faktisk er lidt for stump. Smager det samme, ser meget pænere ud.
Alt blev krystalklart: nogen var der!
'… nogen!!' hører jeg i det fjerne. Jeg kan ikke placere den. Desperat fjerner jeg noget hjemmelavet urtesmør fra foodprocessoren og smører det ud på et stykke brød. Mærkeligt nok bliver mit syn en smule uklart. Og jeg mærker en bølge. Den samme bølge, som når nogen i en speedbåd sejler for hurtigt og for tæt på din båd.
"Der er nogen!" hører jeg vagt. Det er stadig for langt til virkelig at svare på det. Jeg nipper til mit glas prosecco. Den bølge igen. Nu mere intens.
"Hva, hvad?" mumler jeg. Hvad sker der? Er båden utæt? Synker vi? Gåsehud løber ned ad mine arme.
"Der er nogen på båden!" Jeg hører min ven ringe. Pludselig er alt krystalklart. Jeg ser mig omkring. Han sætter sig op i sengen og holder om hunden. Jeg står op.
"Der er nogen på båden!!" gentager han. Jeg er pludselig lysvågen. Kogeøen, foodprocessoren, alle de solpaneler og stykket baguette – sammen med de kølige flamingoer – giver plads til virkeligheden: Jeg ligger i sengen, i den forreste kahyt og båden bevæger sig. Forkerte ting. Der er nogen på vores båd. Og lige over os.
Langsomt rejser jeg mig og griber en tøffel fra gulvet. Min ven bliver på sengen, og vores hund kommer op bag mig som en helt i sokker. Jeg prøver at finde ud af, hvad der foregår omkring en fod over vores hoveder. Jeg kan ikke placere den. Der er ingen snak, jeg hører ikke noget. Vrede bobler op i mig. 'Fra min båd,' kan jeg kun tænke, 'og med det samme! Jeg har arbejdet rigtig hårdt på det her, og du rører ikke min båd!' Jeg giver tre, fire knald i loftet. Så højt, at det buldrer gennem stålet i hele båden. Den bølge igen, nu endnu værre. Men nu klart. De uønskede gæster forsvinder gennem rækværket ind i mørket.
Stilhed.
Det eneste, jeg kan høre nu, er mit hjerteslag, der summer i mit hoved. Og pusten fra vores hund, der kigger op med sine brune perleøjne og tydeligt undrer sig over, hvorfor jeg midt om natten står nøgen, bar røv med en tøffel i loftet. Nå... og bebrejde ham.
Læs også: Forbliv rolig og positiv under din verdensrejse | 6 tips
Uge tre er slut!
Okay, uge tre er slut. Og det var ugen for mig. Udover uønskede besøgende, et faldende spejl klokken tre om morgenen og et solpanel, der stadig ikke virker, er vi blevet meget mere fri i denne uge. Vi har en cykel! Sikke en glæde ikke at skulle gøre alting til fods længere. Tilsyneladende er frihed til salg. Og også foldbar. Så let på sådan en lille båd!
