Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)

Hvem tør køre mere end 3.000 kilometer på scooter gennem Østafrika? Besøger du bjerggorillaer? Scooter safari (findes dette ord?) i fem nationalparker? At beundre blandt andet løver, bøfler, flodheste og elefanter tæt på. Mit navn er Eric, og jeg kan godt lide at rejse rundt på en scooter. Læs her del 2 af den unikke rapport om et fantastisk scootereventyr Uganda, Rwanda en Kenia. I den anden del af denne rejse kører jeg fra Bugala Island til Lake Mburo, omkring 180 kilometer.

Læs også:

Østafrika på scooter | Del 1 | Fra Kampala til Kigali (180 km)
Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)
Østafrika på scooter | Del 3 | Lake Mburo National Park – Kabale (230 km)
Østafrika på scooter | Del 4 | Kabale – Ruhija – Gorilla trekking (50 km)
Østafrika på scooter | Del 5 | Bwindi – Kabale – Kigali (160 km)
Østafrika på scooter | Del 6 | Kigali folkedrabsmindesmærke – Kabale
Østafrika på scooter | Del 7 | Kabale – Queen Elizabeth National Park (175 km)
Østafrika på scooter | Del 8 | Queen Elizabeth NP – Fort Portal (120 km)
Østafrika på scooter | Del 9 | Fort Portal – Muhorro (100 km)

På vej til motorvejen

I dag er der planlagt en stor tur. På kortet har jeg kortlagt ruten til Mburo National Park. Den samlede distance er 170 km og næsten halvdelen af ​​den består af grusveje. Så ingen tid at miste, for hvis det begynder at regne må jeg holde en pause. Disse grusveje bliver straks til rigtige rutsjebaner.

Klokken er halv otte om morgenen, da alarmen går. Et blik udenfor fortæller mig, at det stadig er mørkt. Solen står først op kvart i syv. Ikke desto mindre, på grund af den lange rejse, beslutter jeg mig for at tage den otte timer lange færge. Klokken fem kører jeg min scooter op på færgen.

I roligt tempo kører jeg ad grusvejen, som er over 30 km lang. Jeg er opmærksom på snesevis af flokke af Ankole-køer, der græsser på de store græsgange. To æsler ligger pjaltede på vejen og stirrer forbløffet på mig.

Halvvejs tøver jeg ved skiltet 'Sand Beach Nabugabo 5km'. Jeg vil gerne tage en dukkert i Lake Nabugabo, men tiden tillader det ikke.

Masaka

Langsomt men sikkert nærmer jeg mig Masaka. Antallet af bebyggelser stiger undervejs. Der er stor aktivitet. For eksempel falder mit øje på et frilandsværksted, hvor der annonceres for en toiletkabine. 'Et godt toilet for sundhed og værdighed. Bestil nu. Installeret inden for to dage.' Det er ikke klart, hvor afføringen ender. Jeg forventer, at der bliver gravet et stort hul under den. Under alle omstændigheder giver det mere privatliv end en korridor til buskene.

Nå og så er det på høje tid at diskutere et vigtigt transportmiddel i Østafrika: boda boda. Boda boda er et ord, der kommer fra swahili og betyder motorcykel eller cykeltaxi. Selvom der ikke tales swahili i Uganda, er udtrykket også blevet introduceret her. Ligesom i Kenya og Tanzania er begrebet motorcykeltaxi meget omfattende. Næsten alt transporteres på den.

boda bodas

Om der er officielle regler for det maksimale antal personer? Der er regelmæssigt fire passagerer. Jeg har allerede set hele familier (seks eller flere) på den. Og så er der selvfølgelig også godstransport. Boda bodaer pakket med madrasser (højstablet), sengestel, bananklaser og grise. Du kan ikke tænke på, at det er så skørt, eller at boda boda kan transportere det.

Mburo National Park – Frokost og en første safari

Jeg er lige til tiden, da jeg når til Masaka omkring halv tolv. Masaka er en mellemstor by i Uganda med over 100.000 indbyggere. Landet har i øvrigt kun én rigtig stor by og det er Kampala. Der bor mere end halvanden million mennesker.

Det kræver lidt tilvænning, når jeg når hovedvejen. Hvilket åbenbart kaos. Hundredvis af klaser bananer venter på en køber langs vejen. En 'Feyenoord-supporter' ser det hele fra vejen. Selvfølgelig burde jeg vide det bedste om dette. "Er du fra Feyenoord?" spørger jeg ham. 'Hva? Hvad mener du? Denne T-shirt?' 'Ja. Det er fra en fodboldklub fra mit land, Holland.' 'Åh, er det sådan. Det vidste jeg ikke. Jeg kunne godt lide farverne. Derfor.'

Så er det tid til at tage en pause og score en rolex. Rolex står for 'rullede æg'. Du kan købe dem langs vejen næsten hele dagen lang. Det er en pandekage (chapati) med et eller flere æg stegt i. Afhængig af sælger tilsættes tomat og løg. Prisen varierer fra 1.000 til 2.000 ugandiske shilling (25 – 50 eurocent).

På en scooter ind i en nationalpark

To timer senere, lige efter landsbyen Akegata, når jeg grusvejen mod Lake Mburo National Park. Så nu skal det ske. På scooteren en Nationalpark i. Ikke kun den tanke snurrer i mit hoved. Der vil ikke være løver (der ser ud til at være en gammel hanløve stadig i live). Der bor bøfler, flodheste, leoparder og mange andre vilde dyr.

Og hvad hvis de ikke tillader mig på scooteren? Vi får se... Den første safari er overstået, inden jeg er nået til indgangsporten. En flok zebraer løb væk, da de så den skøre scooter med mig på.

Ankomst til Lake Mburo National Park

Medarbejderen fra Uganda Wildlife Authority hilser mig varmt velkommen, når jeg går ind på hendes kontor. Jeg kan udfylde en formular med mine personlige oplysninger og det køretøj, som jeg vil besøge parken med. Hun forstår ikke, når jeg tager en piki piki op. "En scooter," forklarer jeg. 'Lad mig se. Med den der? Virkelig?'

Hun er tydeligvis fortabt og tager telefonen. Der er febrilsk konsultation på et af Ugandas mange sprog. Hun lægger på: "Dette er nyt for os. Det har de aldrig oplevet på vores hovedkontor. Udenlandske turister kommer altid i et safari-køretøj. Men aldrig på en scooter.'

Hun tager en kvittering og skriver 148.000 (ca. $25) på den. »Det er entréprisen for udlændinge pr. 24 timer. Klokken er nu 1.15. Så du skal være ude af parken inden den tid i morgen, ellers skal du betale en ekstra dag«. For scooteren betaler jeg kun 10.000 shilling ($2,5). Det er en stjæle, fordi udenlandske motorcykler betaler $30. Ifølge hendes logik kan jeg betale den lokale pris, fordi scooteren har en ugandisk nummerplade.

Telefonen ringer. "Vent et øjeblik," hun gestikulerer. Du skal underskrive en ansvarsblanket. Farlige vilde dyr lever i parken. Du er ansvarlig for din egen sikkerhed på din scooter. Vi påtager os intet ansvar.' "Men der er ingen løver eller elefanter," siger jeg. 'Hvad? Tror du virkelig, at bøfler og flodhester kan være farlige. Disse forårsager som regel flest ulykker med turister.'

Den allerførste scooter-safari i mit liv

Så dette er ilddåben. For første gang i mit liv kommer jeg ind i en nationalpark på en scooter. Halleluja! Frygten rammer mig med det samme. Jeg er ikke engang 50 meter væk, da en stor tyrebøffel ser mig lige i øjnene. Jeg går ikke i panik og stopper på respektfuld afstand.

Så beslutter jeg mig for at køre tilbage til indgangen for at komme mig over chokket. Der er jeg i godt selskab, for bananmanden er lige ankommet. Hans cykel er parkeret uden for kontoret, pakket med bananer. Da jeg fortæller dem, at jeg lige har set to bøfler helt tæt på, smiler han. »Det er jeg ikke bange for. Du skal bare bevare roen, ikke bevæge dig og give bøflen tid til at vænne sig til dig. Det meste af tiden vil han komme tættere på, da hans syn er begrænset. Hvis han har synet på dig, og du er rolig, er han også beroliget. Gå aldrig til ham eller løb væk. Det gør ham bare nervøs. Indse, at du altid taber til bøflen. Han virker langsom, men han sprinter dig ud.'

Bananmanden klatrer på sin cykel og tager af sted til parken. Jeg spørger medarbejderen, om han bare må gå ind. 'Den stakkels mand, jeg kan virkelig ikke nægte ham. Han cykler hver dag fra landsbyen for at sælge sine bananer i lejren. Tag ikke fejl, herfra er der yderligere 15 km til lejren. Det cykler han hver dag!'

Frygten ebber langsomt ud. Bøflerne har slået sig ned lidt længere. Bananmanden er for længst gået forbi dem. Han vinker: 'Jeg ses senere.'

Følelsen er svær at beskrive. På vej til Rwonyo-lejren er jeg nødt til at gøre et stop en gang imellem. Alle de dyr, der ser mig, ser ud til at være forbløffede. Zebraer, giraffer, vildsvin og mange hjorte. Jeg er endda nødt til at bremse for et par krydsende zebraer. I mangel af en zebraovergang krydser de bare vejen et eller andet sted...

Jeg oplever straks den store fordel ved en scooter-safari. Kører du langsomt, kan du stoppe og stå af. Turister har ikke den luksus. De betaler en stor bøde, hvis de forlader deres safaribil.

En eftermiddag, aften og nat i Lake Mburo National Park

En uforglemmelig safari på næsten to timer er slut. Jeg er ankommet til porten til Rwonyo-lejren. Uganda Wildlife Authority administrerer selv denne lejr. Der er også mulighed for camping andre steder, men der er ingen andre faciliteter. Du kan overnatte der i et telt.

Rondavelen byder ikke på meget. Der er en seng og der er et myggenet. Længere på komplekset er et toilet og et vaskerum. Varmt vand til brusebad sættes foran rondavelen om morgenen. På komplekset er park rangers kontor og en souvenirbutik.

Efter en eftermiddagssafari parkerer jeg min scooter på den åbne mark ved søen. I restauranten nyder jeg udsigten over søen, hvor mange flodheste løfter hovedet. Min favorit er på menuen: tilapia. Efter middagen kører jeg tilbage til min rondavel. Tid til at lukke øjnene efter en begivenhedsrig dag.

En flok impalaer

Klokken er tre om morgenen, og jeg vågner, fordi jeg skal på toilettet. du gode Gud. Hvad er det for en gnaven? Larmen kommer til mig fra alle sider, når jeg åbner døren. Med min lommelygte lyser jeg ind i øjnene på en hel flok impalaer. De sov i nærheden af ​​min rondavel, men nu er de alle i flyvestilling.

Jeg er lysvågen klokken halv seks. Det er stadig mørkt udenfor. Impalaerne er allerede væk. En lejrarbejder nærmer sig med en gul jerrydåse. "Varmt vand til bruseren."

Fortsat scootersafari

Efter morgenmaden i restauranten ved søen tager jeg igen på scootersafari. Undervejs møder jeg mange overraskede zebraer og en gruppe turister, der går en tur ledet af en safariguide. Deres overraskelse over at se en scooter med en turist på er stor. Jeg bliver endda bedt om at stille op til et billede.

Tiden flyver, når man har det sjovt. Og jeg har. Scooter-safari er trods alt en anden dimension. Der er et problem. Min benzintank er næsten tom. Heldigvis er en parkmedarbejder villig til at sælge mig et par liter gas.

Klokken er allerede tolv, da jeg forlader parken. Kabale er min destination, og den by i syd ligger 230 km herfra.

Klik her snart for alle oplysninger om Lake Mburo National Park

Læs også:

Østafrika på scooter | Del 1 | Fra Kampala til Kigali (180 km)
Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)
Østafrika på scooter | Del 3 | Lake Mburo National Park – Kabale (230 km)
Østafrika på scooter | Del 4 | Kabale – Ruhija – Gorilla trekking (50 km)
Østafrika på scooter | Del 5 | Bwindi – Kabale – Kigali (160 km)
Østafrika på scooter | Del 6 | Kigali folkedrabsmindesmærke – Kabale
Østafrika på scooter | Del 7 | Kabale – Queen Elizabeth National Park (175 km)
Østafrika på scooter | Del 8 | Queen Elizabeth NP – Fort Portal (120 km)
Østafrika på scooter | Del 9 | Fort Portal – Muhorro (100 km)