NoFear Travel i Europa | Overlanding i Syditalien

Efter vores sicilianske 4×4 roadtrip eventyret sluttede tog vi færgen fra Messina til Villa San Giovanni. Det var kun en kort overgang til fastlandet for at få vores roadtrip at fortsætte med en 4×4 autocamper i det sydlige Italien. I havnebyen lager vi først proviant til omkring syv dage hos det lokale supermarked og grønthandler.

I (for)foden af ​​støvlen er der omkring 5 nationalparker i træk. Vores mål er at gå en lang tur i den første park. Direkte fra Villa San Giovanni vi tager op på smalle snoede bjergveje, efterhånden som udsigten over Calabrien bliver smukkere og smukkere. Derefter følger en tæt, mørk fyrreskov, hvor vi jævnligt skal fjerne grene for at fortsætte vejen uden for store skader. Senere bliver det mere åbent igen. Er lige kommet ind i Nationalpark Da vi ankom fik vi øje på et sort calabrisk egern.

1. På vej til Parco Nationale dell' Aspromonte

Vores navigation sender os på en vej, der ifølge et trafikskilt ender i en blindgyde langs gaden. Nysgerrige som vi er, prøver vi det alligevel... Bjergvejen ser ud til næsten ikke at have været brugt i årevis. Den er fuld af kampesten, og de overhængende grene gør det noget af en udfordring at køre igennem. Vi passerer en viadukt og en kollapset tunnel.

Det er muligt at komme forbi den via en bypass. Men på et tidspunkt må vi give op. En kæmpe kampesten spærrer vejen. Lidt længere fremme ser vi, at der er sket et stort jordskred, som har gjort vejen helt ufremkommelig.

Her er vi endnu en gang vidne til jordens kraft og erosion. En stor del af skrænten er skubbet ned. Forskning fortæller os, at dette allerede fandt sted i 2015. Vi ved nu med sikkerhed, at vi ikke kan komme længere. Fordi det er ved at være sent, beslutter vi os for at parkere camperen her midt på bjergvejen og overnatte. Vores nysgerrighed bringer os til sidst til et "verdsligt" sted.

2. Tropea

Efter en lang vandretur i nationalparken overnatter vi i en kystby ved navn San Ferdinando. Der er en smuk boulevard, komplet med palmer. Den brede, rene sandstrand er smuk, men helt øde. Det "uddøde" gælder også for landsbyen bagved. De sammenstyrtede bygninger og ødelagte veje indikerer, at velstand har en anden betydning her. Vi bliver der for natten og møder en mand, der på tegnsprog fortæller os om en landsby 30 kilometer væk: Tropea.

Desuden er han meget begejstret for vores camper og vil gerne sidde bag rattet et stykke tid. Vi beslutter os for at tage et kig på Tropea. Det viser sig at være en imponerende landsby, beliggende på en 60 meter høj klippe. Lige før kysten - og dermed foran landsbyen - knejser en kalksten over havets overflade med et slot på toppen. Mod kysten er sandstranden ren og attraktiv.

Selve landsbyen har hyggelige gader med en souvenirbutik hist og her, men også mange attraktive terrasser, restauranter og lækre is i diverse isbarer. Om aftenen er der stemningsfuld livemusik fra de forskellige pladser. Fra en af ​​pladserne kan du se ud på stranden og se slottet i det fjerne. Sjældent har vi set så fotogen en landsby. Fordi vi er her i begyndelsen af ​​oktober, er der et perfekt klima, omkring 25 grader, og menneskemængden er ikke så slem. Vi var nok hurtigt flygtet hertil i august.

3. Sød Calabrian Løg

I Tropea kommer vi i kontakt med et helt specielt løg. Han er sød! Løget er unikt for regionen, og det bruges endda til at lave marmelade. Det bruges selvfølgelig også i mange typiske calabriske retter.

4. Efterår i Calabrien

Det er nu begyndelsen af ​​oktober, og de første tegn på efterår er også synlige i det sydlige Italien. I nationalparkerne i højder mellem 900 og 2200 meter er temperaturen mærkbart køligere end i lavere dele langs kysten. Solen gør stadig sit bedste, men den er ikke længere i stand til at nå 20 grader i disse højder. 100% solskin er ikke længere en selvfølge og vi får "regnradaren" fra stalden igen for at tjekke.

Både i nationalparken Della Sila og i NP Del Pollino laver vi raske gåture, hvor vi bestiger det højeste bjerg af massivet i NP Del Pollino, Monte Serra Dolcedorme (2267m).

Vi ser bladene på træerne forsigtigt skifte farve, og de første falder faktisk til jorden. Skygger bliver længere hver dag, og kl. 6 skulle du have fundet et sted for natten, hvis du vil vide, hvor du sover før mørkets frembrud. Det er slet ikke noget problem at finde en vild overnatningsplads i en nationalpark på denne årstid, der er herligt stille. Sådan et sted nyder vi vores nye hobby: at riste søde kastanjer i olivenolie, hvor italiensk vil du have det?

5. Puglia, støvlens hæl

Vi fortsætter vores roadtrip gennem det sydlige Italien mod Puglia, i støvlens hæl. Støvlens hæl er kendt som den mindst velstående region i Italien. Vi er spændte på, hvad det betyder! I byen Matera ved de helt sikkert, hvordan de sælger deres smukt bevarede historie på en turistmæssig måde. Et besøg i denne særlige by er bestemt det værd.

I det gamle historiske centrum finder du så mange smalle gader og trapper, at du har fornemmelsen af, at du befinder dig i en labyrint. I udkanten finder du flere gamle huleboliger, hvoraf flere stadig er beboede. Hulerne indeholder ofte kun en hoveddør, så der er mørkt og køligt indenfor. Dejligt på varme sommerdage.

Tip: læs også bloggen med smukkeste seværdigheder i Matera fra Ciaotutti.

6. Puglia – Indlandet

Hælen på den italienske støvle er meget mindre bjergrig end forfoden (Calabrien). I den nordlige del af Puglia ser man en masse frugtavl og landbrug. Vi kører ofte på små veje mellem vinstokke, oliventræer og andre frugttræer. Den leragtige jord er meget frugtbar.

Vi kan overnatte her et par gange fredeligt mellem alle de sunde afgrøder. Vi ser også ældgamle oliventræer her, ifølge rygter kan oliventræer vokse op til 3000 i disse regioner! blive år.

Vi bugter os på bagveje fra landsby til landsby. Jo længere sydpå vi kommer, jo mere stringent og rodet bliver miljøet. Tilstanden på vejene og færdselstavler her, med undtagelse af de virkelig gennemgående veje, er ikke god. Bygningerne er gamle, ufærdige, ved at falde sammen eller er styrtet sammen. Der er næppe tale om frodig frugtavl.

Landskabet her består af knapt vedligeholdte marker med skillevægge af faldefærdige vægge, beplantet med (gamle) oliventræer. Nogle kystbyer nyder godt af havets tiltrækning. Her finder du stadig en smule livlighed hos lokalbefolkningen.

7. Huler og Bauxit

Vi kører langs Adriaterhavskysten og ser mange lejlighedskomplekser, hoteller og strande. Det meste er lukket i oktober. På denne del af kysten finder du også flere huler, som er tilgængelige -nogle mod betaling. Ved Otranto besøger vi en bauxitsø, hvor de forskellige naturlige farver danner en fantastisk helhed. Bauxit er det vigtigste råmateriale til aluminiumsproduktion.

8. Lecce, Ostuni og Locorotondo

Vi fortsætter vores roadtrip gennem det sydlige Italien i nordvestlig retning. Her kommer vi forbi en række byer, som vi aflægger korte besøg. Lecce er hovedstaden i Puglia-regionen og har derfor betydelige forstæder. I det historiske centrum bliver vi overrasket over den hyggelige afslappede atmosfære og rene gader. Der er mange oldsager, der er værd at beundre. Butikkerne består ofte af fine specialiteter i stedet for kendte souvenirbutikker. Et gammelt amfiteater er blevet udgravet på den centrale plads. Det giver et godt indblik i fortiden.

Selvfølgelig nyder vi en kop kaffe med en pasticciotti, en lokal sød delikatesse, på en terrasse.

Lidt længere er byen Ostuni. Det er her, turisterne kommer for de hvidkalkede huse. På lang afstand skiller byen sig ud på toppen af ​​klippen og skiller sig ud fra resten af ​​området. Landsbyen har fine smalle gader, trapper og smalle passager. At dømme efter butikkerne, terrasserne og restauranterne er de nødt til at stole på turismen her. Vi er glade for at være her i oktober ved omkring 20 grader, vi skal ikke tænke på at gå rundt her i august ved 35+.

Som den sidste by for tiden besøger vi Locorotondo. Området her er kendt for sin trulli. Det er typiske huse med ovale, koniske tage. De er bygget med "tørre" murværk (uden mørtel) vægge. Trullierne er på UNESCOs verdensarvsliste.

9. Bro til månen

Vi er klar til noget sporty og eventyrligt igen. Alle de byer gør os døsige. Italien er et rigtig godt land, når det kommer til Via Ferratas. Vi leder efter vores klatreudstyr og finder snart to mægtige ture.

Vores indsats belønnes med en fantastisk udsigt over de sydlige Appenninerne nær byen Castelmezzano. Lidt længere henne, nær byen Sasso di Castalda, blev der i 2016 bygget en 300 meter lang hængebro. De har givet den det passende navn 'Bridge to the Moon'. Adgang er kun mulig ved køb af billet. Men så har du noget! Videoen nedenfor giver dig en god idé om området, som er værd at se! Udover hængebroen bestiger vi også en Via Ferrata i samme område.

10. Monte Cervati

Og fordi det ikke er nok, bestiger vi dagen efter Monte Cervati (1899) i nationalparken Cilento Vallo di Diano e Alburni.

Den første del af turen er en ret stejl stigning gennem en mørk bøgeskov. De knapt betrædene stier er dårligt synlige. Men med vores gånavigation lykkes det os at finde vej. Uventet passerer vi en bjerghytte på denne kølige overskyede oktoberdag.

Til vores overraskelse er døren åben. Lederen ser ud til at udføre ulige opgaver og har sat brændeovnen op. Dejligt, her kan vi varme op. Lederen spørger, om han skal lave noget mad. Nå, det virker som noget for os. Lidt efter spiser vi pasta ved brændeovnen, med en flink hyttebestyrer, der fortæller indgående om Nationalparken.

Alligevel må vi efter halvanden time afbryde den uventede sjov de sidste meter til toppen. Desværre er udsigten på toppen minimal på grund af det overskyede vejr. Efter 2 timers nedstigning når vi camperen igen, hvor vi skyller af under vores udendørs bruser.

11. Amalfikysten

Vi besøger Amalfikysten i vidende om, at der er skrevet uhyggeligt meget om den, og mange anser dette for at være (verdens) smukkeste kystvej. Den berømte kystvej starter ved byen Salerno og går mod vest til Sorrento-halvøens sydkyst. Det er i sandhed en smuk vej med en betagende udsigt over vandet, hvor den stejle kyst rejser sig fra vandet med de "fastlåste" landsbyer. Selve vejen er en udfordring at køre på på grund af de mange snævre hårnålesving, hvor man jævnligt støder på en dytende bus.

Det lykkes stadig at passere hinanden med et par centimeter mellem dem.
Udover at køre den velkendte rute beslutter vi os for at tage en dagstur.
Sentiero degli Dei, gudernes vej.

Mandag morgen umiddelbart efter solopgang tager vi afsted på en lang gåtur. Vi har besluttet at tilføje en ekstra sløjfe til gåturen. Det betyder en seriøs stigning. Udsigten og følget er fantastisk. Vi mangler ord til at lave en korrekt beskrivelse.

På vejen - bygget ind mellem de stejle klippevægge - passerer vi en terrasse, hvor vi får en drink. Den yderst venlige ejer, der driver virksomheden med sin søster, giver os brød med ost og tomater fra sin egen have. Tomaterne er tykke som tennisbolde og smager fantastisk. Sammen med det smukke sted var det svært at sige farvel.
Det skal det være, for der er stadig en stor stigning på spil. I 1100 meter over havets overflade, med en fænomenal udsigt, nyder vi maksimalt.

Til din information: Sentiero Degli Dei er en gåtur på omkring 3 timer. Du kan gå frem og tilbage eller tage vandtaxaen tilbage. (Vi lavede en ekstra løkke og gik tilbage "over toppen"). På vejen kan du lyse op på B&B Villa Sofia, hvor du med garanti vil blive forkælet af ejeren. (På din Bucket liste vil vi sige)

12. Herculaneum og Vesuv

Som et alternativ til Pompei besøger vi Herculaneum. Herculaneum er mindre turistet end det verdensberømte Pompei. Denne by blev også begravet i 79 e.Kr. under et lag af aske og lava fra det samme vulkanudbrud.

Udgravningerne giver et visuelt indtryk af livet for omkring 2000 år siden. Det er meget imponerende at se, hvor godt resterne er blevet bevaret gennem århundreder. En af forskellene med Pompei er, at Herculaneum var mere velstående, sandsynligvis på grund af beliggenheden ved kysten, hvor der var flere muligheder for fiskeri og handel. De fleste lig blev derfor fundet på kystlinjen, hvor det tilsyneladende ikke længere var muligt at flygte.

Vi besøger ikke nabovulkanen Vesuv. Efter at vi i fuld frihed besøgte Etna på Sicilien for et par uger siden, ser Vesuv ud til at være blevet en kæmpe turistattraktion, hvor man kan gå de afmærkede vandrestier i en række af besøgende efter at have købt billet. Vesuv er stadig en alvorlig fare, fordi 600.000(!) indbyggere er direkte truet af et udbrud, der teoretisk er muligt hver dag.

13. Napoli

Fra campingpladsen i forstaden Arcolano tager vi toget til hovedbanegården i Napoli og derefter metroen til metrostationen Toledo. Rejsen er en oplevelse i sig selv. På stationer og i tog ser man allerede så meget af miljøet og menneskers livsstil. En række gange bliver vi spontant vist vej af napolitanere, der ser, at vi søger. Bag Via Toledo ligger arbejderkvarteret Spagnoli. Vi går rundt her og er dybt imponerede over den hyggelige og venlige atmosfære. Barer, terrasser, dytende scootere og kaos i smalle gader, hvor det ser ud til, at vasketøjet permanent hænger udenfor. Vi snupper jævnligt en terrasse og nyder alt, hvad der sker omkring os.

Vi går mod det historiske centrum og keder os næsten ikke. Mens vi slentrer forbi en gade, hvor butikkerne sælger alverdens nips og julepynt. Utroligt hvordan det hele er lavet. Vores gangtempo er meget langsomt, og tiden flyver. Til sidst kommer vi tilbage til hovedbanegården og indser, at vi kun har set en brøkdel af byen.

Vi havde på forhånd talt med flere personer, der talte negativt om Napoli. Hvad historisk arkitektur angår, er Napoli ikke med i toppen, men hvad angår hygge, atmosfære og hygge, er det en unik by. Vi er meget spændte!

14. Afslutning

Vi afslutter hermed denne fase af vores rejse gennem verden. Vi tog afsted den 3. juni, så vi har været på farten i næsten 5 måneder. Vi startede i Ardennerne, hvor vi gik en del af GR5. Så besøgte vi ind Frankrijk Champagne-regionen og en del af Vogeserne. I det smukke, rene Schweiz vi blev længere end forventet og nød alperne uhyre. Via Frankrig og Norditalien tog vi færgen til Sardinien, hvor vi gennemførte 4 uger uden problemer. Fra Sardinien krydsede vi til Sicilien og så opdagede vi den sydlige del af det italienske fastland. Vi har nydt så meget, vi har set en masse. Vi mødte en masse søde, dejlige mennesker.

Læs også: Roadtrip af Sardinien | NoFear rejserapport med 4×4 camper
Læs også: Roadtrip af Sicilien | NoFear rejserapport med 4×4 camper

Hvor har vi nydt vores frihed!

Og nu?

Tilbage til Holland, tag en pause... Ja, at rejse er ret trættende. Bearbejd alle indtryk videre i fotoalbum, så vi holder minderne i live. Besøg familie og bekendte og aftal en række praktiske forhold.

Og så?

Tilbage på vejen, det er helt sikkert. Afrika scorer højt, men ja, corona. Måske langt mod nord, Skandinavien, Nordkap.

Vi giver dig besked, så snart vi er ude. Ønsker alle en god vinter! Kærlighed, Cor og Grietje