Hvem tør køre mere end 3.000 kilometer på scooter gennem Østafrika? Besøger du bjerggorillaer? Scooter safari (findes dette ord?) i fem nationalparker? At beundre blandt andet løver, bøfler, flodheste og elefanter tæt på. Mit navn er Eric, og jeg kan godt lide at rejse rundt på en scooter. Læs her del 11 af den unikke rapport om et fantastisk scootereventyr Uganda, Rwanda en Kenia. I den ellevte del af denne tur kører jeg fra Hoima til en af de smukkeste nationalparker i Afrika: Murchison Falls national Parkere.
Læs også:
Østafrika på scooter | Del 1 | Fra Kampala til Kigali (180 km)
Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)
Østafrika på scooter | Del 3 | Lake Mburo National Park – Kabale (230 km)
Østafrika på scooter | Del 4 | Kabale – Ruhija – Gorilla trekking (50 km)
Østafrika på scooter | Del 5 | Bwindi – Kabale – Kigali (160 km)
Østafrika på scooter | Del 6 | Kigali folkedrabsmindesmærke – Kabale
Østafrika på scooter | Del 7 | Kabale – Queen Elizabeth National Park (175 km)
Østafrika på scooter | Del 8 | Queen Elizabeth NP – Fort Portal (120 km)
Østafrika på scooter | Del 9 | Fort Portal – Muhorro (100 km)
Østafrika på scooter | Del 10 | Muhorro – Hoima (100 km)
Indholdsfortegnelse
Ankole køer og en masse lokal interesse
Flere gange sætter jeg farten ned, for en anden Ankole-ko græsser med sindssygt store horn. Det er en smuk morgen. Jeg kører gennem en utrolig smuk natur med termithøje, græssende Ankole-køer og forbløffede landsbyboere. Ville nogen nogensinde have set en hvid mand på en scooter? Jeg tvivler på det, når jeg ser de voksnes øjne.
I tørt vejr er de røde lerlignende jordveje ikke noget problem. Jorden er stenhård. Når det regner, er det en piste.
Lige før landsbyen Biso hepper et par børn overstrømmende på mig. 'Mzungu, mzungu!' Barfodede transporterer de betydelige mængder brænde på hovedet.
I landsbyen Kigorobya gør jeg et kort stop. Straks er jeg omgivet af landsbyboere, som gerne vil beundre min scooter.
Det er en gentagelse af bevægelser, men jeg kan ikke få nok af det. Hvilke fantastiske horn de Ankole-køer har.
Med en time har jeg næsten 40 kilometer dertil, da jeg igen tager et kort hvil i landsbyen Kapapi. Det giver endnu en gang et flot billede med entusiastiske landsbybeboere.
Ankomst til Murchison Falls National Park
Omkring klokken fire nåede jeg næsten dagens slutmål. Færgen til Murchison Falls National Park ligger 35 kilometer væk. I Buliisa spørger jeg, om der er overnatning et sted i nærheden af nationalparken.
En landsbyboer tilbyder at guide mig til en smuk hytte ved Nilen. 'Det hedder Murchison Treehouse, og min bror ejer det. Jeg har lige ringet, og du kan overnatte for $25. Det er en handel. Følg mig.' Jeg kan næsten ikke følge med ham på hans motorcykel. Klokken halv syv ankommer vi kl Murchison træhus. Et godt sted at have en dag eller to som base for nationalparken.
Det er tid til en solnedgang på Murchison Treehouse's restaurant. Et sted fra Nilen er lyden af flodheste. Fra bredden glider en krokodille ind i Nilen.
En morgen scooter safari i Murchison Falls National Park
Morgenen starter med en lækker morgenmad på Nilen. Så er det tid til at køre mod færgen i Paraa. Den sydlige indgang til Murchison Falls National Park er kun tilgængelig med færge. Fra vandfaldet flyder Nilen 40 kilometer i østlig retning via Lake Albert i nordlig retning.
Der er en del overraskelse blandt passagererne på færgen, der krydser Nilen kl. 10.00:XNUMX. "Tager du den piki piki (swahili for scooter) med ind i parken?" Kaptajnen kan ikke lade være med at grine. "Forestil mig med den ting." Et par andre følger efter.
Ti minutter senere kører jeg scooteren af færgen og melder mig til indgangen. Jeg er sammen med en lokal motorcyklist, og det sparer en masse gnaven. Vi betaler begge 20.000 UGX (Uganda Shilling = cirka 4 Euro) for vores køretøj. Indgangen til parken er $40 per 24 timer.
Dette er min tredje nationalpark på scooteren, og den ser ud til at vænne sig til. Men et minut senere var jeg allerede chokeret. Jeg kører over broen og bemærker lige i tide, at bag buskene krydser to voksne elefanter med en babyelefant i midten vejen. Så vend om og vent til kysten er klar. Det tager lidt tid, fordi en hel flok følger efter.
Murchison Falls er hjemsted for mere end halvdelen af alle Rothschild-giraffer!
Jeg bliver lidt chokeret, da jeg kører op ad broen igen. Elefanterne har gået omkring ti meter og trækker grene fra træerne med deres snabel. Efter en ret stejl bakke ser jeg ud over en enorm græsslette. Hvor er det en dejlig park.
Min morgensafari varer mere end tre timer, hvor jeg jævnligt møder beboere i parken. Inklusiv nogle meget unikke. Hvad med snesevis af Rothschild-giraffer? Denne girafart er alvorligt truet af udryddelse. Det anslås, at der stadig er godt 2.000, med et par hundrede i Etiopien, Sydsudan og Kenya. Uganda har 1.550 og mange af dem bor her. I Murchison Falls skiller disse elegante lange halse sig virkelig ud blandt de yndefulde palmer. Det producerer smukt fotografisk materiale.
Og hvad med den sjove husarabe? På afstand ser det ud til, at denne abe har solbriller på.
Nogle få sjældne blåflasker (Southern Ground Hornbill) rapporterer også. Bromen er den klart største næsehornsfugl. De kan blive næsten fem meter lange. Deres smitsomme brummen er en fest for ørerne og når mere end tre kilometer.
Rengøring til scooteren i Pakwach
Omkring en time forlader jeg parken på nordsiden og passerer broen over Nilen til Pakwach. Lige efter broen er en militær kontrolpost. 'Vi har en masse problemer med congolesiske bander og smuglere. Men det ser ud til, at du ikke er congoleser, og du kan ikke smugle meget på den lille piki piki.'
Soldaten må grine meget af sin egen joke. 'Hvor hurtigt kan det egentlig gå?' »Hverds til tres km i timen med medvind, men det kan ikke længere brændes frem. Kender du en mekaniker?'
Jeg er heldig, for soldaten peger på en lastbil, der lige er kommet ud af Murchison Falls. “Spørg chaufføren, for han er parkens mekaniker. Han kan ordne hvad som helst.' På lidt over en halv time vender han vrangen ud på scooteren. 'Må jeg give dig et tip', melder han, da han har testet scooteren. 'Få din scooter rengjort regelmæssigt, når du kører på støvede veje. Der var virkelig støv overalt. Din udstødning var næsten lukket. Du vil ikke have uheld mellem bøflerne og elefanterne.'
En eftermiddagssafari og solnedgang på Nilen
Med ro i sindet forlader jeg Pakwach til eftermiddagssafari. Endnu en gang er det sjovt. Indtil jeg får øje på en stor gruppe gribbe i nærheden af lufthavnen. Jeg lugter også en skarp lugt. Der må være et kadaver et eller andet sted. Og det viser sig at være tilfældet. Lidt længere er en død ung elefant.
Klokken seks aflægger jeg et besøg på den femstjernede Paraa Lodge. Jeg tager en dukkert i poolen og en dejlig kop frisk ugandisk kaffe.
Den sidste færge sejler klokken syv. Solnedgangen på Nilen er fortryllende smuk. En halv time senere melder jeg mig til restauranten på mit gæstehus ved Nilen.
Læs også:
Østafrika på scooter | Del 1 | Fra Kampala til Kigali (180 km)
Østafrika på scooter | Del 2 | Bugala Island – Mburo-søen (170 km)
Østafrika på scooter | Del 3 | Lake Mburo National Park – Kabale (230 km)
Østafrika på scooter | Del 4 | Kabale – Ruhija – Gorilla trekking (50 km)
Østafrika på scooter | Del 5 | Bwindi – Kabale – Kigali (160 km)
Østafrika på scooter | Del 6 | Kigali folkedrabsmindesmærke – Kabale
Østafrika på scooter | Del 7 | Kabale – Queen Elizabeth National Park (175 km)
Østafrika på scooter | Del 8 | Queen Elizabeth NP – Fort Portal (120 km)
Østafrika på scooter | Del 9 | Fort Portal – Muhorro (100 km)
Østafrika på scooter | Del 10 | Muhorro – Hoima (100 km)
Har du set en fejl? Spørg? Bemærkning? Fortæl os det i kommentarerne!