Scooter roadtrip Afrika (11) | Wundanyi–Taita Hills–Kilifi

I den ellevte blog kommer jeg ind Kenia fra Sentrim Tsavo East lodgen til Wundanyi i Taita Hills. Efter et par dage i Wundanyi flytter jeg til den smukke Taita Hills Safari Lodge. Denne blog ender i Kilifi, på den uovertrufne Swahili-kyst.

Et par dage i og omkring bjergene i Wundanyi

Efter et omfattende farvel fra det vidunderlige personale på Sentrim Tsavo East Lodge, tager en medarbejder mig til tankstationen i Voi. Der skifter jeg til min scooter og kører mod bjergene i Taita Hills (højde ca. 2.300 meter). På den nye motorvej (A6), der ender 100 km sydpå i Taveta på grænsen til Tanzania (lige gennem Tsavo West National Park). Denne gang drejer jeg dog til højre efter 30 km i Mwatate. Herfra fører en ny vej med en del hårnålesving også op til Wundanyi i 1.400 meters højde.

I Wundanyi, som med omkring 50.000 indbyggere stadig er en forholdsvis stor by efter kenyanske standarder, flytter jeg ind i Taita Rocks Hotel. Jeg bliver der i tre nætter. I løbet af dagen hygger jeg mig. På scooteren udforsker jeg de bjergrige omgivelser via adskillige snoede stier. Jeg besøger det lokale Taita-marked og melder mig til fodboldstadionet på lørdag, hvor det lokale FC spiller en ligakamp.

Mwatate, Maktau og Bura

I oktober er vejret rigtig godt. Forskellene er virkelig store mellem de lave sletter syd for bjergene og selve bjergområdet. I bjergene regner det med en vis regelmæssighed. Mens der i lavsletterne (Tsavo West) er en enorm tørke. Mange bøfler og antiloper er siden døde. Kroppene stinker en times tid i vinden, og jeg kan lugte den lugt på fem kilometers afstand.

På min scooter afveksler jeg safari på motorvejen med ture gennem bjergene. Op via Bura og rundt om bjerget til Wundyani. I Mwatate fylder jeg altid min forsyning af slikkepinde op. Jeg gør de små, jeg møder undervejs, meget glade (og det vil mor også altid gerne have). Hos frisøren lod jeg mig måle til en ny klipning.

Taita Hills Wildlife Sanctuary

I mellemtiden har jeg også haft et ret farligt eventyr i naturreservaterne Taita Hills og Lumo. Fra motorvejen fulgte jeg et vejskilt til et monument fra Første Verdenskrig. En forsømt jernbanelinje løber gennem Taita Hills og Lumo. Det løb engang fra Kenya, koloniseret af England, til Tanganyika (tysk territorium) og var et strategisk punkt, hvor tusindvis af (hovedsagelig) afrikanske soldater kæmpede mod hinanden for deres britiske og tyske befalingsmænd.

Monumenterne er ikke mange, men det var ikke min bekymring (se nedenfor om det smukke museum i lobbyen på Taita Hills Safari Lodge om dette slag under Første Verdenskrig).

Sådan endte jeg uofficielt i reservationerne. Efter en del opstigning over et sandet spor rapporterede jeg til Tsavo Bluff Lodge. Barpersonalet var derfor fuldstændig overraskede over, at jeg parkerede min scooter foran deres panoramarestaurant. Efter en kop kaffe viste de mig, hvordan man kommer til udgangen af ​​reservatet. "Vær opmærksom, for ser du den flok elefanter der?"

Åh og advaret tæller for to. Men hvad hvis din scooter ikke samarbejder? Med andre ord, præcis hvor flokken af ​​elefanter stoppede, stoppede min scooter. Heldigvis gik den stenede sti ned ad bakke, og det var ikke så slemt at skubbe scooteren. Over to kilometer lang... Indtil jeg nåede udgangen fra Lumo (Taita Hils Game Reserve og Lumo grænser op til hinanden). Der var stor bestyrtelse. 'Hvordan kom du ind, fordi scootere er forbudt? Så vi kan ikke opkræve entré (30 dollars).'

Og hvilket vidunderligt sted Kenya er. Efter en halv times gang med scooteren stod jeg ud til motorvejen. En motorcyklist standsede og tryllede et reb frem. En halv time senere var vi på tankstationen i Mwatate, og min scooter var helt adskilt. Problemet: meget sand i karburatoren.

Vil du vide mere om safari- og overnatningsmulighederne i Taita Hills Game Reserve og Lumo? Læs bloggen via nedenstående link.

Læs også: Roadtrip Afrika (10) | Tsavo Western National Park

Fra Taita Hills til Kilifi (220 km) via Bamba

Efter halvanden uge er det tid til den uovertrufne Swahili-kyst. Til det kører jeg først 50 km til Voi. Der drejer jeg ind på motorvejen Nairobi – Mombasa. Det er nogle gange nødvendigt at være forsigtig på scooteren. Med hver modkørende lastbil kommer jeg til at køre på kanten for en sikkerheds skyld. For at undgå at blive blæst af vejen af ​​lufttrykket. Efter en time holder jeg en pause ved en kæmpe souvenirbutik, som ikke har kunnet sælge en eneste souvenir i flere måneder på grund af Covid.

Åh og så nyder jeg det i fulde drag, for et par hyrder fører deres flok over motorvejen med verve (se youtube-video).

Indtil næste blog!